Når man sidder og følger vejrudsigten på DR, får man ofte serveret nogle skrappe billeder fra den store verden. Enten har det regnet en halv meter på en nat, eller også er en by begravet i jordskred, og de steder, hvor solen plejer at skinne, får man et forrygende snevejr serveret – lige på skærmen.
I radioen kan jeg høre kloge mennesker udtale sig om fremtidens vejr, og det ser ikke god ud for lille Danmark. Vi er forvænte med, at året er delt op i fire dele: Forår, sommer, efterår og vinter. Vi siger til hinanden, at det er godt, at man ikke lever et sted med ensartet temperatur året rundt – afveksling er at foretrække.
Men så er der pludselig en vejrprofessor, der i radioen udtrykker betænkeligheder. Han meddeler, at vi inden for de næste 80 år skal indstille os på, at det hele udviskes til en omgang ekstrem varme året rundt. Ja, professoren mener, at græsplænerne begynder at gro kraftigt allerede i februar. Og så tilføjer han ikke overraskende: ”Vores isbrydere får vi ikke brug for.”
Ja, ja 80 år. Skal vi ikke tage det med ro, tænker jeg, da jeg er i færd med at printe en artikel ud. Men så tager fanden ved min gode gamle printer. Den sprøjter det ene A4-ark ud efter det andet. Jeg tør ikke afbryde processen, for så går det hele i kage. 20 ark senere stopper udprintningen, og jeg kan læse noget, jeg ikke kan huske at have skrevet om.
Men det var interessante ting, jeg læste. Under rubrikken ”Din-geo.dk” fik jeg alt at vide om mit hus, og det område jeg bor i Det er geofysiker Peter Riisager, der har indsamlet alle oplysningerne i en ”big data,” og han fortæller, at mit hus har middelhøj risiko for radon, og han påpeger, at der ikke er jordforurening på grunden, trafikstøjen fra motorvejen er normal, og endelig er der en stor hårdhed i drikkevandet.
Men den gode geofysiker er ikke færdig med min matrikel. Længere nede i teksten læser jeg, at der ingen risiko er ved stormflod, da jeg ligger 31.28 meter over havets overflade, og ingen kraftig regn kan sætte kælderen under vand. Området omkring huset kan klare en vandstigning på syv meter, da huset ligger højt. Mon ikke jeg skulle ønske mig en robåd i julegave, så jeg kan ro rundt blandt alle mine oversvømmede naboer og komme med gode råd!
Peter Riisager skriver, at de fleste data var frit tilgængelig på nettet, idet han blot samlede det hele i en data-base – ”og det er, hvad jeg har gjort,” siger han.
Hvis jeg vil frygte noget i forbindelse med husets beliggenhed, skal jeg kigge 2.845 meter i retningen af Herlev. På Skinderskovvej ligger en virksomhed, der kræver en særlig sikkerhedsgodkendelse. Peter Riisager skriver, at jeg skal tage mig i agt for plastblødgører som findes på fabrikken. Og det bliver værre endnu, idet den gennemsnitlige grundvandsdybde er vurderet til 0.39 meter. I perioder med megen nedbør, kan grundvandet nå helt op til overfladen, og så bliver omgivelserne til en sump i Herlev. Uha!
Når jeg kigger ud ad vinduet ser jeg fred og ingen fare. Jeg bor i et roligt område med Hareskoven som en mægtig nabo, og det er svært at forestille sig, at vi skal forvente os jordens undergang i de kommende 50-80 år.
Jeg skal oplyse, at dagens klima-klumme ikke er 100 procent relevant læsning for folk, der bor på tredje sal med egen altankasse!
