“Bestemmer du mere end statsministeren?”

Det var en glædelig begivenhed, da Tårnbys borgmester Allan S. Andersen (S) onsdag kunne indvie Pilegårdsskolens nye grønne oase. Og for nogle af byens yngre borgere blev det også en anledning til lige at få afklaret et par detaljer omkring det at være borgmester.

Foto: Tårnby Kommune

Af Pia Melander Guilbert

Onsdag kunne Pilegårdsskolen i Tårnby indvie sin nye grønne rose, der har plads til både leg og læring. Det var elever fra 4. klasse, der sammen med Tårnbys borgmester stod for indvielsen af det nye område, hvor der blandt andet er solsejl, som større elevgrupper kan samles under, gynger, junglebane, tipier og bænke.

Foto: Tårnby Kommune

“Jeg er utrolig glad for, at vi i disse tider kan åbne noget nyt op til glæde og gavn for skolens elever. Det er en smuk oase med mange spændende muligheder for at være aktiv og tage læringen med udenfor,” skriver Tårnbys borgmester Allan S. Andersen på sin facebookside, hvor han også fortæller, at indvielsen desuden var en anledning til at hilse på byens dejlige børn og unge, som altid stiller gode spørgsmål.

Bestemmer du mere end statsministeren?

Bor du i et palæ?

Hvor meget tjener en borgmester?

Kører du rundt i en limousine?

Er du klog?

Foto: Tårnby Kommune

Hvad Allan S. Andersen svarede på disse gode spørgsmål, melder historien intet om, men han slutter sit opslag med at konstatere, at han brugte lang tid til at tænke over det sidste.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Forårsfornemmelser…

De af læserne, der har fået et forkert indtryk af overskriften, bliver slemt skuffede nu. For begrebet forårsfornemmelser dækker over andet og mere end forplantning

Læs mere »