Godt nyt for lufthavnen og din udlængsel

Har du ødegård i Sverige eller planer om at holde sommerferie i udlandet, så er der godt nyt. Ifølge et aftaleudkast fra regeringen, vil rejserestriktionerne blive lempet allerede næste uge. Det kan blandt andet betyde mere trafik i Københavns Lufthavn.

Af Pia Melander Guilbert

Fra 21. april kan danskere rejse til ødegården i norden uden isolationskrav, ligesom erhvervsrejsende kan møde på arbejde, uden at skulle i isolation først. Det fremgår af et lækket aftaleudkast, som TV2 er kommet i besiddelse af:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-04-13-laekket-aftaleudkast-her-er-den-foreloebige-plan-for-sommerrejser

Der lempes også på isolationskravende for indrejsende fra “gule” lande. Det giver blandt andet udenlandske udvekslingsstuderende, heste-, båd- og sommerhusejere mulighed for at rejse ind. Der lempes desuden på isolationskravene af hensyn til studerende med bopæl i grænselandet.

Fra 6. maj forventes færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-lande at kunne rejse ind og ud af Danmark. Det gælder dog ikke røde lande.

Fra midten af maj, eller når alle danske borgere over 50 år er vaccinerede vil kravet om anerkendelsesværdige formål for indrejsende turister fjernes, hvis de rejser fra orange EU-lande eller enkelte tredjelande. Krav om test og isolation gælder dog fortsat, medmindre de indrejsende er vaccinerede eller netop har været smittet med coronavirus.Kravet om en negativ test ved indrejse i Danmark lempes, så testen ikke længere behøver at være maks et døgn gammel, men to døgn. Det skriver TV2.

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?