Slut med AstraZeneca

AstraZeneca vaccinen fjernes helt fra det danske vaccinationsprogram. Det bekræfter Sundhedstyrelsen på et pressemøde i dag.

 

Af Pia Melander Guilbert

Danmark bliver nu det første land, der helt dropper brugen af AstraZeneca vaccinen. Det oplyser Sundhedstyrelsen på et pressemøde i dag.

De cirka 149.000 personer, der har modtaget første stik med en vaccine fra AstraZeneca, vil  blive tilbudt en anden vaccine, oplyser Sundhedsstyrelsen, der også kan oplyse, at det vil betyde en udskydelse af det færdige vaccinationsprogram med tre uger. Borgere over 50 år forventes nu at være blevet tilbudt to vaccinestik den sidste uge i juni, viser den nye vaccinekalender.

Sundhedsstyrelsens vurdering er, at det på baggrund af blandt andet smittetrykket i Danmark er bedst at stoppe med at bruge vaccinen, selvom det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA fastholder, at fordelene ved vaccinen opvejer de mulige ulemper.

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?