Man kan roligt sige, at Amarminoen er faldet i god jord. Så god, at den faktisk er ved at drukne i sin egen succes – dyr og mennesker er betænkelige ved rutens popularitet. Her er et par beboer-reaktioner…
Af Sidse Seiding Larsen
I oktober 2020 fik Amager sin helt egen camino – Amarminoen. Den består af en 27 km lang rute, der strækker sig fra DR-Byen i nord til kystperlen Dragør i syd. På ruten kommer man blandt andet igennem store, åbne enge samt et kæmpe fuglereservat. Det er forskellige biotoper, der er med til at stimulere sanser og stemning.
Rutens bagland er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, By & Havn, Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. Mange københavnere bruger allerede udelivet aktivt, og man kan vist roligt sige, at Amarminoen er faldet i god jord. Så god jord, at den faktisk drukner i sin egen succes. Skrald, støj og stimer af menneskemængder, er blot eksempler på udfordringer, man oplever ved Amarminoen.
Det er anstrengende
Ulla Dose, der bor i Dragør, beskriver problemstillingerne således: ”Det er anstrengende for os, der bor lige ved siden af ruten. Især i coronatiden. Min normale cykeltur til job går gennem Kongelundsskoven. Det kan jeg simpelthen ikke mere i weekenderne på grund af de mange mennesker, man konstant skal overhale. Det er rigtigt ubehageligt”.
Hun uddyber: ”Derudover er der tonsvis af skrald rundt om de mange bålpladser. Folk rydder ikke op. Bakker fra kød, frugt og cigaretskodder ligger i en stor pærevælling, og man kan snildt fylde en hel affaldspose op med skrald på en normal eftermiddagstur i området”.
Afslutningsvis ønsker Ulla Dose, at man også tænker på de dyr, der før gik i fred og ro, men nu ser ud til at føle sig jagtet: ”Hver gang jeg ser rådyr, skøjter de forvirrede rundt”.
Nysgerrige mennesker
Poul Henning Olsen, der bor i Søvang, fortæller: ”Gennem de senere år har interessen for natur og miljø eskaleret voldsomt. Den øgede trafik grundet Amarminoen sætter sine spor med meget affald, og der er ydermere mange nysgerrige mennesker, der fotograferer huse og mennesker”, hvortil Olsen tilføjer:
”Corona-situationen har sikkert været medvirkende til, at ruten er meget interessant, men da sommeren står for døren, og vi i Søvang opsætter en badebro lige ved ruten, må det kunne tænkes, at trafikken ikkeligefrem bliver mindre”.
Anerkender udfordringerne
Jes Aagaard, som er naturvejleder i Naturstyrelsen, anerkender, at der er skabt udfordringer ved Amarminoen: “Jeg tror simpelthen ikke, at vi havde drømt om, hvor stor en succes Amarminoen ville blive”, og tilføjer: “Vi i Naturstyrelsen har besluttet ikke at opsætte skraldespande på ruten, da vi forventer, at folk selv tager deres eget skrald med hjem igen. Vores hovedbudskabet er og har altid været, at man skal være ansvarlig, når man befinder sig i naturen”.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Problematikken omkring den øgede trafik, især ved Søvangs stier, mener Jes Aagaard er et universitet dilemma:
“Det er jo en offentlig sti, der ligger op af private grunde. Det må være det evige dilemma, der ikke er nemt at løse, men vi har lagt ruten, hvor terrænet er robust, så hverken dyr elle planter tager skade”, slår Aagaard fast.
