Er tiden løbet fra valgplakaterne?

De er en belastning for miljøet og skæmmer bybilledet. Det kan mange blive enige om, men så ophører enigheden. Er valgplakater en del af stemningen omkring et valg, som man ikke kan undvære, eller er tiden løbet fra dem? Det er en aktuel diskussion op til kommunalvalget.

Foto: AmagerNyts arkiv

 

Af Pia Melander Guilbert

Lørdag den 23. oktober kommer gader og veje til at ændre udseende markant. Det er nemlig den fjerde lørdag før kommunalvalget, som finder sted 16. november. Fra den dag må kandidater til kommunalbestyrelser og regionsråd sætte plakater op.

Men valgplakaterne er ikke altid lige populære. I København er Dansk Folkeparti og Alternativet gået sammen om at forsøge at få stoppet brugen af  valgplakater. Det skriver TV2 Lorry:

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/hvem-toer-gaa-foerst-partier-bag-forslag-om-at-droppe-valgplakater-i-koebenhavn

Alternativet og Dansk Folkeparti oplyser, at man på nettet kan finde diverse udregningsmetoder, som viser den CO-udledning, som fremstillingen af valgplakater resulterer i. Og det indebærer ifølge de to partier, at fremstillingen af for eksempel 6000 valgplakater udleder 12 tons CO2  i atmosfæren.

Hos socialdemokraterne er gruppeformand Susan Hedlund ikke begejstret for forslaget om at droppe valgplakaterne. Hun gør opmærksom på, at mange af partierne formentlig allerede er langt fremme i processen med at forberede valgmateriale.

Personligt kan Susan Hedlund heller forestille sig et valg uden valgplakater:

– Det er jo der, folk for alvor opdager, at der er valg. Det er en festdag for demokratiet og en markering af, at nu er der valg, siger hun til TV2 Lorry. Hvad mener du?

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?