Go’morgen Amager …

Søndag 2. maj – Solen står op klokken 5.27 og går ned klokken 20.48
Månen er aftagende – fem dage efter fuldmåne, dagen før halvmåne. Dagen tiltaget med 08.22.

Nu er bøgen sprunget ud. Foto: boyesbedste

Vejret i dag: Let brise fra øst til tider med vindstød, sol og skyer først på dagen, let overskyet kl. ca. 12- 17.

2. maj – Athanasius dag – efter en af de fire store kirkefædre. Han levede i årene 297-373 og var ivrig for­taler for, at Faderen og Sønnen var af samme væsen.

Hvad skete? 

2008 Aarhus Kommune indleder en kampagne for renere by. Som en øjenåbner vil der ikke blive gjort rent i byens gader og stræder de næste tre dage.

2007 Anmeldelse af fødsler og navngivning kan nu foretages hjemme fra computeren i stedet for besøg på kirkekontoret. Der kræves blot en digital signatur og nogle klik.

2006 20.000 skoleelever over hele landet er på gaden for at demonstrere mod afskaffelsen af gruppeeksamen.

2005 Østre Landsret afsiger dom i en skattesag, som Mogens Glistrup i 1986 anlagde mod skat­te­myn­dig­hederne, som udløber af en sag om hans selvangivelse for 1972. Han taber sagen.

2005 Rigspolitiet kommer på nettet med en statistik over forbrydelser i de enkelte politikredse.

2003 Paul McCartney giver koncert i Parken i København for 47.000 tilskuere.

2002 Den første svenske Netto-butik bliver åbnet i Trelleborg.

1997 Tony Blair bliver indsat som ny britisk premierminister. Med sine 44 år er han den yngste på posten de seneste 185 år.

1995 Politiet giver frit lejde for aflevering af ulovlige våben fra besættelsestiden. Det er tredje gang siden krigen, dette tilbud bliver givet.

1991 I Blekingegade-sagen idømmes de syv tiltalte i fra et til 10 års fængsel for røveri, dokument­falsk og våbenhæleri. De bliver alle frikendt for mordet på en betjent i forbindelse med postrøveriet. Retssagen har varet i otte måneder.

1989 Blekingegade-sagen begynder, da en 36-årig mand kører galt ved Birkerød. I bilen befinder sig et større pengebeløb og en adresse i Blekingegade, hvor politiet finder et stort våben­lager samt en drejebog over postrøveriet i Købmagergade året før, hvor en ung betjent blev dræbt.

1989 Ungarn letter på Jerntæppet mellem Øst og Vest ved at fjerne det elektriske pigtrådshegn mellem Ungarn og Østrig.

1982 En britisk ubåd sænker en argentinske krydser, fordi den befinder sig i den spærrezone, England har sat under Falklandskrigen.

1980 På Nørrebro i København sættes 450 betjente og en bulldozer ind i endnu et forsøg på at rydde området omkring ‘Byggeren’ for barrikader og demonstranter.

1975 Det danske skib Clara Mærsk redder 3.628 vietnamesiske bådflygtninge fra druknedøden, da de samler dem op på havet.

1960 Under stor medieopmærksomhed bliver Caryl Chessman henrettet i USA for bortførelse og voldtægt. Dødsdommen er faldet i 1948, og henrettelsen er blevet udsat otte gange.

1958 Folke- og forlystelsesparken Tivoli Friheden åbner i Marselisskovene ved Aarhus. Stedet har i århundreder været udflugtsmål med traktørsteder.

1945 Berlin overgiver sig til Den Røde Hær. Britiske styrker erobrer Lübeck, mens sovjetiske styrker erobrer Rostock og Warnemünde.

1895 Det Britiske Sydafrikanske Kompagni har organiseret området syd for Zambesifloden som en britisk koloni, og staten Rhodesia bliver oprettet. Den er opkaldt efter forretningsmanden og politikeren Sir Cecil Rhodes.

Født 2. maj:

1976  Rikke Hørlykke – håndboldspiller

1975  Nathalie – prinsesse af Berleburg og datter af Benedikte

1975  David Beckham – engelsk fodboldspiller

1959  Lone Scherfig – filminstruktør

1945  Bianca Jagger – nicaraguansk model, skuespillerinde og Mick Jaggers eks.

1936  Engelbert Humperdinck – britisk sanger

1920  Preben Neergaard – skuespiller (død 1990)

1912  Axel Springer – vesttysk bladkonge (død 1985)

1892  Manfred von Richthofen alias Den Røde Baron – legendarisk tysk krigsflyver (død 1918)

1810  H.C. Lumbye – kapelmester og komponist (død 1874)

Død 2. maj:

2011  Osama bin Laden – saudiarabisk terrorist (54 år)

1972  J. Edgar Hoover – amerikansk FBI-chef 1924-1972 (77 år)

1519  Leonardo da Vinci – italiensk kunstner og universalgeni (67 år)

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?