Smittetallet i Tårnby stiger

Mens antallet af smittetilfælde daler i det meste af landet, melder Tårnby Kommune om en stigning af antallet af smittede med covid-19. PR-foto

Årsagen til stigningen i antallet af covid-19 smittede i kommunen skyldes bl.a. at der er flere elever og medarbejdere på Amager Privatskole der er smittede. Desuden meldes der om flere medarbejdere der er smittet i Børnehuset Nordmarksvej 26. Tårnby Kommune er i tæt samarbejde med Amager Privatskole om hvordan de kan hjælpe med mere test af elever og medarbejdere samt rådgivning i forhold til hvordan smitteudviklingen skal håndteres. I Børnehuset Nordmarksvej 26 er forældrene i børnehaven opfordret til at passe deres børn hjemme. Desuden er der etableret nødpasning for resten af børnehavebørnene mellem klokken 8-16.

En yderligere udvikling i smittetallene kan betyde automatisk nedlukning af et sogn eller af kommunen. Derfor er det vigtigt, at alle gør en fælles indsats. Alle opfordres til at bruge teststederne samt de velkendte råd om afstand, afspritning og at gå i selvisolation ved symptomer.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?