Go’morgen Amager

Lørdag 8. maj – solen står op: 05.14 og går ned kl. 20.58. Dagen tiltaget med 08.42 minutter. Månen er aftagende – tre dage til nymåne.

Vejret: Der kommer nogen sol og måske en byge eller to, vekslende skyer og byger. Temperaturer  mellem 7 og 11 grader. Vinden bliver let til jævn fra vest, senere fra sydvest og syd.

Der kommer nogen sol, byger og skyer på himlen. Foto boyesbedste

Lørdag 8. maj Stanislaus dag – efter en modig polsk bisp i Krakow, som lyste landets konge, Boleslaus den Anden, i band. Kongens soldater prøvede at dræbe biskoppen, men kunne ikke, så kongen måtte selv dræbe ham. Stanislaus blev ophøjet til helgen på denne dag i 1250 og er Polens nationalhelgen.

Hvad skete?

2007 Klokken 21.45 går tiden i stå på Københavns Rådhus. Viserne har sat sig fast på rådhusuret, og i to dage må københavnerne undvære timeslag og klokkespil højt over Rådhuspladsen.

1998 Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin fodboldkarriere efter VM i Frankrig.

1980 Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærer officielt sygdommen kopper for udryddet.

1962 Radiorådet vedtager at indføre et program 3 med lettere musik, som modtræk til den populære Radio Mer­cur, der sender fra et skib i Øresund.

1950 Kriminalpolitiet i Silkeborg modtager anmeldelse om et lig, fundet to dage tidligere under tørve­grav­ning i en nær­lig­gende mose. Det viser sig at være et mere end 2000 år gammelt, velbevaret lig fra jernalderen, den såkaldte Tollundmand.

1945 Klokken 8.00 er anden verdenskrig officielt forbi i Europa. Tyskland har betingelsesløst kapituleret.

1886 De første glas af dr. John S. Pembertons opkvikkende drik, Coca-Cola, bliver solgt fra Jacob’s Pharmacy i Atlanta, Georgia, USA.

1811 Der bliver udstedt kongelig forordning om, at alle huse i danske købstæder skal forsynes med husnumre.

Født 8. maj

Enrique Iglesias – spansk sanger, søn af Julio, 46 år.

Waage Sandø – skuespiller, instruktør, teaterchef, 78 år.

David Attenborough – engelsk tv-producer, naturforsker, 95 år.

1930 Arne Bue Jensen alias Papa Bue – jazzmusiker, basunist, orkesterleder (død 2011)

1926 Don Rickles – amerikansk komiker og skuespiller (død 2017)

1884 Harry S. Truman – USA’s 33. præsident 1945-1953 (død 1972)

1828 Henri Dunant – schweizisk forretningsmand, stifter af Internationalt Røde Kors (død 1910)

1629 Niels Juel – norskfødt admiral og søhelt (død 1697)

Død 8. maj:

2020 Roy Horn – tyskfødt amerikansk tryllekunstner, halvpart i Siegfried & Roy, 75 år.

2006 Herman Salling – købmand bag Dansk Supermarked-koncernen (nu Salling Group), 86 år.

1999 Ole Søltoft – skuespiller, 58 år.

1903 Paul Gauguin – fransk maler. 54 år.

 

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?