Go’morgen Amager

Søndag 9. maj – solen står op kl. 05.10 og går ned kl. 21.02. Dagen tiltaget med 08.50 minutter. Månen er aftagende – to dage til nymåne.

Vejret:  I dag starter vi med sol og varmere temperaturer. Vi får et par varme dage med vinden fra sydlige retninger. I morgentimerne kan der være enkelte byger, men ellers tørt og til dels klart vejr. Temperaturer mellem 7-18 grader.

Solopgang over Dragør. Foto: DragørNyheder.dk

Caspars dag – efter den ene af de tre vise mænd, som bragte guld, røgelse og myrra til jødernes nyfødte konge i Bethlehem.

Flagdag: Militær flagdag – Søværnets Dag – bliver afholdt på datoen for Slaget ved Helgoland i 1864, hvor den dan­ske flåde, ledet af kommandør Edouard Suenson, besejrer den prøjsisk-østrigske. Det er Danmarks sidste klas­sis­ke sø­slag, udkæmpet med store træskibe, heriblandt fregatten Jylland, og Danmarks sidste betydelige militære sejr.

Europadag – markerer dagen i 1950 hvor Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman med den såkaldte Schuman-erklæring indleder dannelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Denne sammenslutning er begyndelsen til det, vi i dag kender som EU.

Hvad skete?

2007 Det svenske kongepar er på officielt besøg i Danmark. Trods nære relationer mellem de to kongehuse er det mere end 30 år siden, Sveriges konge senest var på officielt besøg i Danmark.

5.000 skoleelever går til eksamen i biologi via Internettet. Efter store digitale problemer må prøven dog på mange skoler aflyses, og der bliver i stedet traditionel eksamen med pen og blæk senere på måneden.

1994 Sydafrikas nyvalgte parlament udpeger Nelson Mandela som landets første sorte præsident.

1976 Ulrike Meinhof, en af lederne af den vesttyske Baader-Meinhof terroristgruppe, hænger sig i sin fæng­sels­celle.

1950 Den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning godkender pillen Enovid-10 til brug som præven­tion. Den revolutionerende, såkaldte p-pille bliver godkendt i Danmark i 1966.

1927 Canberry afløser Melbourne som Australiens hovedstad.

1788 Det britiske parlament vedtager at afskaffe slavehandel.

Født 9. maj

Signe Egholm Olsen – skuespiller, 41 år.

Morten Remar – komponist, sanger og musiker, 61 år.

C.V. Jørgensen – sanger og sangskriver, 71 år.

Billy Joel – amerikansk sanger og sangskriver, 72 år.

1921 Bendt Rothe – skuespiller (død 1989)

1920 Richard Adams – engelsk forfatter til ‘Kaninbjerget’ (død 2016)

1874 Howard Carter – britisk arkæolog som fandt Tutankhamons grav (død 1939)

Død 9. maj

2020 Little Richard – amerikansk rocksanger og sangskriver, rockpioner, 87 år.

2018 Per Kirkeby – maler, grafiker, billedhugger, 79 år.

2010 Lena Horne – amerikansk sangerinde, 92 år.

2001 Søren Strømberg – pigtrådsmusiker, skuespiller, 56 år.

1995 Jeanne Darville – skuespillerinde, 72 år.

1976 Ulrike Meinhof – vesttysk terrorristleder, 41 år.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?