Politiet konfiskerer bil på Englandsvej i Dragør

Ved en fartkontrol mandag aften sigtede en politipatrulje en bilist for at køre hele 106 km/t på en strækning på Englandsvej i Dragør, hvor det tilladte er 50 km/t.

Den 36-årige fører af bilen fik på stedet inddraget kørekortet, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Hensynsløs kørsel

”Der er tale om helt hensynsløs kørsel med alt for høj fart på et sted, hvor det ikke er tilladt. Det er en strækning, vi generelt har fokus på, for det er ikke første gang, at vi dér oplever bilister, som trykker alt for hårdt på speederen. Det er uacceptabelt, og jeg vil gerne opfordre til, at man kører efter reglerne, når man sætter sig ind bag rattet,” siger politikommissær Bettina Appleyard fra Københavns Politis operative færdselsafdeling.

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?