Go’morgen Amager…

Onsdag 19. maj – Solen står op klokken 4.54 og går ned klokken 21.20 
Månen er tiltagende – halvmåne

Vejret i dag: Tørt og der kommer lidt eller nogen sol. Temp. mellem 10 og 15 grader og vinden bliver svag til jævn. (Kilde: DMI)

19. maj – Potentianas dag – efter en romersk pige, der sammen med sin søster blev martyrdræbt i år 160.

 

Hvad skete?

2006 Dronning Margrethe er i Rom for at åbne en udstilling af danske guldaldermalerier og be­nyt­ter lejligheden til en privat audiens hos pave Benedikt XVI i Vatikanet. Det er dronningens tredje møde med en pave – og den tredje pave hun møder.

Filmatiseringen af Dan Browns storsælgende bog, “Da Vinci-mysteriet”, har international bio­graf­pre­miere.

2005 George Lucas’ sjette – og formodentlig sidste – Star Wars-film, “Sith-fyrsternes hævn”, har officiel biografpremiere verden over. Første episode ramte planeten i 1977 og blev straks en kæmpesucces med kultstatus.

Jakob Sveistrup og “Talking To You” overlever semifinalen til Det Europæiske Melodi Grand Prix i Kiev i Ukraine og er i finalen på lørdag.

Holger K. Nielsen takker af efter 14 år som formand for SF ved en reception på Christi­ans­borg. Han afløses af Villy Søvndal, som er valgt ved urafstemning blandt medlemmerne.

2001 Afholdsforeningen Blå Kors vedtager, at det fremover er tilladt medlemmerne at indtage spiritus – dog med mådehold.

1980 Vulkanen Mount St. Helens i det nord-vestlige USA går i udbrud efter over 100 års dvale. 57 mennesker bliver dræbt og skovområder på størrelse med Bornholm bliver raseret.

1962 Marilyn Monroe synger i New York en uforglemmelig udgave af Happy Birthsday ved Demo­kra­ternes fejring af præsident John F. Kennedys 45 års fødselsdag.

1930 Hvide kvinder får stemmeret i Sydafrika.

1911 I USA bliver en forbryder for første gang dømt på grundlag af fingeraftryk.

 

Født 19. maj:

1969  Thomas Vinterberg – filminstruktør

1948  Grace Jones – amerikansk model, sangerinde og skuespillerinde

1946  Hilda Heick – sangerinde m.m.

1945  Pete Townshend – engelsk musiker fra The Who

1941  Ritt Bjerregaard – socialdemokratisk politiker og Københavns overborgmester 2006-09

1932  Alma Cogan – engelsk sangerinde (død 1966)

1925  Malcolm X – amerikansk sort nationalist-leder (død 1965)

1890  Ho Chi Minh – (nord)vietnamesisk kommunistleder og præsident (død 1969)

 

Død 19. maj:

2003  Poul Hagen – skuespiller (83 år)

1994  Jacqueline Kennedy Onassis – amerikansk præsidentfrue (64 år)

1868  Benjamin Lee Guinness – irsk brygmester (69 år)

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?