Dragørs unge er overraskende glade for hjemmeskolen

En tredjedel er glade, en tredjedel er knap så glade – og en tredjedel er faktisk ligeglade. Sådan fordeler tallene sig, når eleverne svarer på, hvor glade de er for deres hverdag i hjemmeskolen. En ny elevundersøgelse om trivslen blandt de hjemsendte elever i Dragør peger på, at langt de fleste trives.

Eleverne har ikke været så kede at at gå i skole hjemme, som man kunne frygte.

 

Af Camilla Lærkesen

Skolerne er åbnet igen, og tilbage står spørgsmålet for mange lærere og forældre: Hvor stort et efterslæb har det efterladt os med fagligt og socialt? At dømme efter en ny trivselsundersøgelse blandt Dragørs hjemsendte elever, har det faktisk slet ikke stået så skidt til, som mange havde frygtet.

Direkte adspurgt om de unge er glade for deres hverdag i hjemmeskolen svarer 29 procent, at det er de. 30 procent svarer, at de ikke er glade for deres hverdag i hjemmeskolen, og 31 procent er hverken glade eller ikke glade. Og det tegner et billede, der overrasker både elever og lærere.

De fleste elever trives med hjemmeskole

Det er Dragørs egne skoleelever, der har initieret undersøgelsen af trivslen blandt de hjemsendte elever. Laura Nicolaisen er næstformand i Dragørs fælles elevråd, som har stået for elevundersøgelsen, som i alt 512 elever fra 5.-9. klasse på Dragørs tre skoler har svaret på.

”Det fælles elevråds opgave er, at vi skal prøve at forbedre ting for at gøre det til en bedre oplevelse for eleverne at gå i skole, og så kommer corona, og så er det en helt ny situation, som vi ikke kender. Og det er svært at forbedre en situation, hvis man ikke ved, hvordan de andre har det,” fortæller hun om baggrunden for undersøgelsen. Selv er hun overrasket over resultaterne.

34 pct. trives i høj grad

34 procent af eleverne svarer, at de trives i meget høj eller i høj grad i hjemmeskolen, mens 34 procent forholder sig neutralt til spørgsmålet. Det efterlader 16 procent, der trives i lav grad og kun 2 procent, der trives i meget lav grad. Til sammenligning har 67 procent svaret, at de trives i meget høj eller høj grad i den almindelige skole, mens 29 procent forholder sig neutralt og kun 4 procent trives i lav eller meget lav grad i den almindelige skole.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Problemet med hjemmeskolen var, at dagene blev meget ens, siger eleverne.

”Når man hører om corona i medierne, er det som regel meget negativt, og det lyder som om, at alle har det virkelig dårligt. Men selvom svarene viser, at det er bedre at gå i almindelig skole, så har folk det faktisk fint nok nu. Der var endda nogle, der svarede, at trivedes virkelig godt i hjemmeskolen,” fortæller Laura Nicolaisen.

Overrasket lærer

Maibritt Larsen, der er lærer på St. Magleby Skole og klasselærer i en 7. og 9. klasse, er også overrasket.

”Jeg er overrasket over, at de ikke savner skolen mere. Jeg er overrasket over, at de ikke bare har lyst til at være her,” fortæller hun og undrer sig over den manglende reaktion, da skolerne genåbnede.

”Der var ikke nogen, der sagde noget, da de fik at vide, at vi skulle tilbage på skolen igen fuld tid.”

Anden nedlukning har næsten været almindelig skole

Sammenligner vi elevundersøgelsen fra Dragør med en national undersøgelse, der blev lavet efter første nedlukning, tyder tallene på, at anden nedlukning er gået bedre end den første. Undersøgelsen fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har taget udgangspunkt i seks danske kommuner. Adspurgt om de unge var glade for deres nuværende hverdag, svarede 42,7 procent nej, mens lige knap en tredjedel – 27,7 procent – svarede ja.

Ro i maven

Det er også Line Daugbjergs oplevelse, at anden nedlukning er gået markant bedre. Hun er viceskoleleder på Dragør Skole og fortæller:

”Det har jo været den vildeste, stejleste læringskurve fra første nedlukning, hvor lærerne intet anede om, hvad onlineundervisning var for noget, og hvor vi heller ikke nåede at sætte os ret meget ind i det, inden vi sendte alle hjem,” fortæller hun, ”og det giver noget ro i maven, at vores store elever – 5. – 9. årgang – faktisk har haft det godt, omstændighederne taget i betragtning.”

Den fulde pakke

Dragør var ikke en af de adspurgte kommuner i den nationale undersøgelse, men også Maibritt Larsen genkender billedet af en større ro under anden nedlukning.

”Eleverne er i kontakt med hinanden og med lærerne, så de mangler ikke kontakten på samme måde som under første nedlukning, hvor det meget var skriftlige opgaver, der blev lagt ud. Man kan jo lave alle mulige forløb og aktiviteter online, og vi har jo også undervist digitalt på skolen på storskærm, når vi har været sammen. Så de er jo næsten den fulde pakke, de får denne gang,” siger hun.

Tjek om morgenen

Strukturen har været afgørende for, at hjemmeskolen har fungeret så godt denne gang, fortæller Line Daugbjerg.

”Det var afgørende for trivslen, at det var skolen, der hjalp med at skabe en struktur på dagen. Vi har fulgt ugeplanen og skemaet slavisk, fordi det gav en ro, at eleverne vidste, at de kun skulle lave geografi, når der stod geografi på skemaet. Vi kunne se, at det flød simpelthen sammen for dem, når de også sad derhjemme. Til sidst kunne de unge næsten ikke skelne skole og fritid. Og det er jo ligesom vores andres work-life-balance. Det er svært. Men det hjalp rigtig meget at lave et tjek ind om morgenen, og et tjek ud om eftermiddagen,” siger hun.

Den erfaring afspejler sig i elevernes besvarelse af undersøgelsen. Langt hovedparten oplever, at lærerne har en plan for hver dag, og eleverne ved, hvad de skal i undervisningen. Kun syv procent er uenige i, at lærerne sørger for en plan for hver enkelt dag, og kun 5,6 procent af eleverne oplever, at de ikke ved, hvad lærerne vil have dem til.

Særligt de udsatte unge er udfordrede

I Dragør har man lavet en stor indsats for de unge, der ikke har trivedes i hjemmeskolen, fortæller Line Daugbjerg.

”Vi har afdækket alle klasserne for, hvem der har haft et behov for at komme i skole. Alle tre skoler har haft lektiecafeer til de elever, der har haft brug for det, og klubben har haft nogle af eleverne siddende hos dem i skoletiden, så der har været en klubmedarbejder i nærheden,” fortæller hun, ”det kan godt være lidt vildt at sidde alene derhjemme en hel skoledag, mens forældrene er på job, når man går i 5. klasse, så der har været nogle muligheder for at få noget støtte.”

Alle på skærmen

For Maibritt Larsen var det et stort arbejde under første nedlukning at få alle med på skærmen, og hun brugte lang tid på at ringe rundt til elever, der ikke ville på, eller som ikke ville tænde for kameraet.

”Men så kom det op at køre, og under nedlukningen i denne omgang var det som om, at eleverne havde vænnet sig til formatet,” fortæller hun, ”jeg har været meget efter elever, hvis de bliver væk, og hvis ikke de er på, så ringer jeg dem op med det samme. Så der går ikke en dag, hvor jeg ikke har kontakt med dem.”

En af fordele ved hjemmeskolen, fremhæver Maibritt, har været, at der har været mere tid til en enkelte elev.

”Jeg har haft mere tid, mens de var hjemme, fordi der var nogle andre læreropgaver, som jeg ikke skulle udfylde. Der har også været mere tid til at bede en elev om at blive hængende, når de andre går af.”

Tid til fordybelse

Line Daugbjerg hører om samme oplevelser blandt lærerne på Dragør Skole.

”Det har givet lærerne mulighed for nogle én til én-undervisningstimer, der ellers ikke har været tid og rum til i skoletiden. Lærer og elev har haft mulighed for at lære hinanden bedre at kende, og det er noget af det, vi skal lære nu, når vi er tilbage: Hvordan skaber vi tid og plads til den fordybelse, som eleverne fortæller os, har været det fede?”

Dagene blev ens

Og selvom det går meget godt derhjemme, så glæder Laura Nicolaisen og hendes klassekammerater sig til at komme tilbage igen dette forår. 67 procent af eleverne savner undervisningen på skolen.

”Vi havde det ikke ligefrem dårligt derhjemme, men dagene blev meget ens, når vi sad der. Så min egen oplevelse passer meget godt med undersøgelsen. Det var ikke virkelig forfærdeligt, men jeg blev rastløs af det. Det var fint nok, men det ville have bedre at være i normal skole,” siger Laura Nicolaisen.

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Udflugt og spaghetti

Onsdag 22. september kl. 10 holder Sundby Kirke på Amagerbrogade udflugt til Amagermuseet. I Solvang Kirke på Remisevej fra kl. 17 er der spaghettigudstjeneste med

Læs mere »