Go’morgen, Amager…

Onsdag 26. maj – Solen står op klokken 4.43 og går ned klokken 21.31
Fuldmåne

Vejret: Skyet med regn eller byger, der lokalt kan være med torden. Temperaturer omkring 10 grader, og jævn til frisk vind.

26. maj – Bedas dag – efter en engelsk munk, som missionerede. Han var kendt for sit afholdende liv og sin store lærdom, og stod bag tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år 0. Han døde år 735.

Georgien har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Sovjetrusland i 1918.

 

Hvad skete på denne dato?

2005 FC København vinder første udgave af den skandinaviske klubturnering Royal League ved at besejre IFK Göteborg. Afgørelsen kræver 26 skud på mål i straffesparkkonkurrence.

2003 Kronprins Frederiks hjemmeside, hkhkronprinsen.dk, har premiere kl. 12 middag på kron­prin­sens 35-års fødselsdag. Adressen bliver to år senere ændret til kronprinsparret.dk

1994 Michael Jackson og Lisa Marie Presley bliver i hemmelighed gift.

1987 Folketinget vedtager loven om en fast forbindelse over Storebælt.

1975 Som den første vestlige monark er dronning Margrethe med prins Henrik på officielt stats­besøg i Sovjetunionen.

1970 Bryggerierne Carlsberg og Tuborg fussionerer.

1967 The Beatles nye album, “Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”, bliver udgivet. Indspil­nin­gen har taget 700 timer mod kun 12 timer for gruppens første album, “Please, Please Me”.

1964 Den svenske spion Stig Wennerström tilstår at have overgivet komplette planer over NATO’s atomstyrke til Sovjetunionen.

1938 Adolf Hitler lægger grundstenen til en ny bilfabrik i Fallersleben, og en prototype på den første Folkevogn bliver præsenteret for en indbudt kreds. Offentligheden ser først boblen ved en udstilling i Berlin året efter.

1932 Kongeskibet Dannebrog hejser første gang kommando. Skibet afløser hjuldamperen Dannebrog fra 1879 og blev navngivet i 1931 af dronning Alexandrine.

1923 Det første 24-timers motorløb bliver afholdt i Le Mans.

1892 På Kongens Nytorv i København bliver den elektriske belysning for første gang tændt – og fejrer samtidig kongeparrets guldbryllupsdag.

 

Født 26. maj:

1968  Frederik – cand.scient.pol. og kronprins af Danmark
1926  Miles Davis – amerikansk jazz-trompetist (død 1991)
1907  John Wayne – amerikansk skuespiller og westernhelt (død 1979)

Død 26. maj:

2008  Sydney Pollack – amerikansk filminstruktør (73 år)
2001  Dea Trier Mørch – forfatter og billedkunstner (59 år)
1914 Jacob A. Riis, dansk-amerikansk journalist og fotograf (65 år)

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?