Der kommer toner ud af det blå…

Pludselig står et lille orkester og spiller musik – midt på Sundholmsvej…

CameliOrquestra – spiller midt på vejen…

 

Af Ida Monrad Graunbøl

Der dukker nogle toner op, midt ud af det blå. Der dukker toner op og hænger i luften. Så standser alle cyklisterne op, og jeg standser også på cykelstien. Folk smiler til hinanden på Sundholmsvej. Og hvorfor gør de det? Jo, det er, fordi et lille band drejer om hjørnet fra stien til Sundholm og ud på fortovet ved Sundholmsvej. Det er et band, der består af fire personer. To saxofonister, en guitarist og så en sangerinde.  Sangerinden trækker en vogn efter sig med en forstærker og et lydanlæg.

Et omvandrende orkester

Det lille orkester hedder CameliOrquestra, og  det består af Kajsa Bolin, sangerinde, altsaxofonisten Ida Langkilde, guitarist Mikkel Filtenborg og så tenorsaxofonist Lars Lindeborg Gregersen. De er på gaden, fordi de gerne vil fejre, at det nu er muligt igen efter genåbningen at se noget kultur. Det er en del af åbningen af Amager Glimt teater, Amagers nye, lille storbyteater. ”Vi laver alle mulige forestillinger, der er både teater, akrobatik og musik, vi blander det hele sammen,” siger Lars Lindeborg Gregersen”

Kultursattelit i byrummet

Teatret Glimt, Amagers lille storbyteater, holder til på Sundholm i maskinhallen, det er deres base, men forestillinger musik og happenings foregår overalt på Amager i byrummet. Og Lars Lindeborg Gregersen uddyber konceptet:

”Nogle gange laver vi intimkoncerter på bibliotekerne, andre gange i en park eller som nu her midt på gaden. Vi har fået base på Sundholm som en del af et samarbejde mellem Amager Vests lokaludvalg, Kirkens Korshær, Foreningshuset Sundholm og så os. Det giver mening at åbne Sundholm op for borgere udefra og det giver mening at skabe et forankringspunkt for brugerne af Sundholm, så de oplever en aktivitet fra folk der kommer ind og besøger stedet. Og det er oplagt på Sundholm, fordi Sundholm ligger så centralt, det ligger både tæt på byen og tæt på resten af Amager”

www.glimtamger.dk kan du se teatrets events, happenings, forestillinger, akrobatik og cirkus. Deres events finder sted hele sommeren fra til midten af september.

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?