“Min mormor med hvepsetaljen var Amagers Marilyn Monroe…”

En fortælling om mennesker og den særlige amagerkanske ånd…

Amagerbrogade – fra før verden gik af lave…

 

Af Ida Monrad Graunbøl

 

Jeg drikker cider med Charlotte Witthaus, hvis familie i generationer boede på Amager. Hun påstår, der er en særlig amagerkansk ånd, en særlig sejlivet ukuelighed, som man kun finder på “Ønskeøen”.

”Min mormor kom fra Amager,” fortæller Charlotte Witthaus, ”og boede det meste af sit liv på Amsterdamvej, hendes forældre boede i en villa på førstesalen og min mormor boede med sine fire børn i stueetagen. Min mormors mand døde, og pludselig var min mormor enke, og derfor flyttede hun hjem og fik hjælp af sine forældre. Hun forsørgede sig selv med et arbejde i tipstjenesten og hun arbejdede fortsat der, da jeg var barn og mødtes med mine fætre og kusiner på Amager i weekenderne.”

Brevduer i garagen

”Min oldefar havde brevduer i garagen, det var forskellige slags duer, tyrkerduer, ringduer og hulduer, og ved siden af dueslaget stod en hvid Ford T. Vi legede i haven og garagen, men vi måtte ikke fodre duerne, for min oldefar var meget øm over dem. Min morbror boede øverst i villaen oppe under mansardtaget i sine ungdomsår, og der var ikke isoleret. Om vinteren var der iskoldt, og sådan set også om sommeren, når det blæste ind. Min morbror gav os nogle gange lov til at fodre duerne. men det blev altid skarpt overvåget, for hvis duerne blev fodret for meget, blev de syge.”

Det hele var meget eksotisk

”Min mormor havde katte, men aldrig indendørs, hun havde rigtigt mange katte, og det kunne hun, fordi hele bagsiden langs med haven og ned mod havet var fyldt med marker, boldbaner og bondeland. Men så var der også den anden side, og det var Amagerbrogade, hvor der lå en kolonialhandel, hvor vi børn fik lov til at gå op og købe morgenbrød eller handle ind. Det hele var meget eksotisk for os, fordi gaderne hed Grækenlandsvej, Amsterdamvej, Lyóngade og andre navne fra det store udland.

Min mormor var en globetrotter

Charlotte holder en pause og drikker en tår cider, før hun fortsætter. ”Man kan sige, at det passede godt til min mormor og bo på Amager, for hun var noget af en globetrotter. Hun var en af de første der var på charterrejse. Men hun var bl.a. i Damaskus, men også i Beirut, der blev kaldt mellemøstens Paris. På Amagerhylden stod alle hendes rejsenips, som jeg beundrede måbende. Hun var en meget selvstændig kvinde, og på den måde forud for sin tid, hun tjente jo sine penge selv i tipstjenesten, og så tog hun ud at rejse.

Charlotte Witthaus

Hun gik overdådigt og smart klædt i blomstrede kjoler med hvepsetalje, det har jeg altid synes, var så smukt, at hun turde det, altså hun var jo fuldstændig sig selv. Hun lignede Marylin Monroe og havde også nogle gange problemer med mændene, men hendes selvstændighed beskyttede hende altid.”

Fingerfilodendron på væggen

”Min mormor var platinblond og fik selvfølgelig meget opmærksomhed sydpå. Hun var 17, da hun fik sit første barn og boede med min morfar, før hun blev enke, i Frankrigsgade. Min morfar var meget kunstnerisk anlagt, så han malede store fingerfilodendron på væggene og gulvene i lejligheden blev også malet i sort, hvide skaktern. Der var en eller anden ukuelig amagerkansk ånd i det. Det der med at gøre det selv, men også det med den store nysgerrighed, at turde udforske kreativiteten, det eksotiske, det nye og det fremmede. Og at turde være sig selv.”

Jeg tager afsked med Charlotte i døren til hendes butik. 59-årige Charlotte Witthaus rejste senere verden rundt ligesom sin mormor, før hun slog sig ned som selvstændig med butikken ”La Tienda” på Vesterbro. Der sælger hun nu retro-ting og nordspansk cider.

Cider og gamle møbler

Specielt ét venskab med en kvinde fra Asturias i det nordvestlige Spanien, har haft afgørende betydning for ”La tienda”s nuværende dobbeltshop konstellation, nemlig familiebåndet til den verdenskendte ciderproducent ”El Gaitero”. De mange rejser til Asturias, et æblernes paradis, har i årenes løb ført til et stadigt større ønske om at lade venner, og danskerne generelt, møde en sublim og meget dedikeret æbleciderkultur, også i håb om at vi måske kunne lære noget af mødet, for der kasseres enorme mængder af danske æbler hvert eneste år.

Det andet ben i ”La tienda” består af salg af brugte lamper, møbler, kuriosa, nostalgica, glas, keramik, bøger, porcelæn, rammer, kitsch, retro, antik og industrial style.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Udflugt og spaghetti

Onsdag 22. september kl. 10 holder Sundby Kirke på Amagerbrogade udflugt til Amagermuseet. I Solvang Kirke på Remisevej fra kl. 17 er der spaghettigudstjeneste med

Læs mere »