Ahimsa på Amager – hvad er det?

”Først når vi kommer ud et sted, hvor det gør ondt på os, handler vi,” siger yogalærer m.m. Kenneth Christensen

Af  Ida Monrad Graunbøl

Jeg sidder over for Kenneth Christensen i en højloftet sal i en villa på Amager. Vi laver en opskrift, mig og Kenneth Christensen, vi laver en opskrift, der beskriver, hvad livet egentlig består af. Det består af cirka tre, fire livskriser, det består af de bittesmå skub, vi giver os selv hver dag, det består af gode og dårlige vaner, og af at vi rykker lidt i kroppen og sindet.

Selvudvikling, hvad er det?

Det sidste er det, der kaldes selvrealisering, eller måske snarere selvudvikling, hvis man skal vælge et mere positivt ord. Det er tidens mest markante trend, det er derfor utroligt mange mennesker, er begyndt at dyrke yoga og meditation. ”Først når vi kommer ud et sted, hvor det gør ondt på os, handler vi,” siger Kenneth Christensen og fortsætter ”efter en krise kan vi gro bedre, vi har drivkraft og lyst til at forandre noget i os selv.”

En ørken uden træer

Kenneth: “For mange år siden, før jeg blev zoneterapeut og massør, drev jeg meget rundt, jeg var ung og i tvivl om, hvad jeg skulle. Min familie spurgte mig hele tiden, hvad jeg ville. Jeg begyndte på det, der dengang hed informatik, som nu er datalogi, men jeg visnede foran skærmen. Så arbejdede jeg som post og arbejdsmand –  og prøvede alt muligt af og gik desuden meget i byen. Intet af det gjorde mig ikke gladere, det var ligesom at gå rundt i en ørken uden træer…”

Der var pludselig en brønd

Og så fandt du måske pludselig en brønd?

”Ja det gjorde jeg netop,” svarer Kenneth. Han gik til en biopat, der kunne se, at den livsstil han havde, påvirkede hans blod og helbred, og at han havde det skidt. Kenneth Jensen fulgte biopatens råd og så tænkte han, at dét der, det ville han også, han ville gerne kunne forandre folks liv, hjælpe dem mod et bedre liv. Det gav mening. Og så blev Kenneth zoneterapeut, massør og senere yogalærer.

Yoga er en erfaringsvej

”Yoga og meditation er en erfaringsvej. Man kan kun forstå yoga og meditation ved at dyrke det, man kan godt læse om yoga og forstå det med hovedet, siger Kenneth Christensen, ”men man får aldrig oplevelsen med yoga  – og heller den indre og ydre fred, som yoga kan give dig, hvis du kun læser om den i en bog.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Kenneth Christensen

Yogaen giver dig en accept af din krop og følelser i forskellige tilstande. I yoga har folk egentlig en praksis eller en vej hver for sig, det handler ikke om at præstere eller sammenligne sig med hvad andre kan, det handler om et arbejde med det din krop og dit sind er i stand til. Det handler om at dyrke et nærvær.”

Ahimsa

”Når man dyrker yoga, så oplever man, at man bliver bedre til at finde fred i sig selv, og det smitter så af på, hvordan man har det med omverdenen. I yoga-sutra er der noget, der hedder Ahimsa, det er et ikke-volds-princip, det går ud på at man øver sig på at reagere mindre, at acceptere sin egen situation og verden, og dernæst andres forudsætninger og situationer. Yogaen kan netop give os bittesmå sunde ryk i krop og sind hver dag. Man kan nære sig selv fysik og psykisk i yogaen ved at sidde i et trygt rum og være nærværende med hinanden, skabe resonans omkring det at være til stede og blive accepteret, som den man er, ” siger Kenneth Christensen.

Shantosh

Kenneth Christensen tilføjer til sidst: ”De grundkonflikter vi mennesker har, er i virkeligheden de samme gennem historien og også på tværs af lande. For 100 år siden var der også krig, konflikt, kærlighed og venskab. Derfor er yogaen evigt aktuel, den viser dig, hvordan du kan være til stede i verden, hvordan du kan opnå en indre fred, en indre tilfredshed, selvom krig, konflikter, kærlighed og venskab også fylder rundt omkring dig og i din verden.”

Kenneth Christensen har Shantosh Yoga og Massage på Amager, han har fordybet sig i bl.a. Sivanandayoga, som er en ældgammel yogapraksis, og den dyrker han stadig med sine elever i Belgiensgade.

Seneste artikler

 

Fik du læst?