Med fingeren på havets puls

Et møde med Dragør-fiskeren Palle Rasmussen – i dag var der ingen fisk…

Palle Rasmussen – i dag var der ingen fisk. (Foto: Ida Monrad Graunbøl)

 

Af Ida Monrad Graunbøl

Hvis der er nogen, der ved, hvordan havet har det, så er det fiskerne. Jeg er taget ud for at møde et par stykker ved Dragør havn. Den ene hedder Palle Rasmussen og han vil gerne svare mig på, hvordan havet går og har det, og nærmere bestemt: Hvilke fisk, man hiver op af havet i Øresund. Han har været fisker, siden han var 11 år gammel og sejler med den lille kutter “Northwestern”.

Vind fra øst giver møg i garnet

”I dag har der ikke været så mange fisk,” siger Palle, ”og det er noget møg, det er simpelthen noget møg. ”Når det blæser op fra øst, så kommer vandet rendende mod Helsingør og så river det møg med ind i garnet, og så er der ingen fisk. Det er sådan det har været i dag. Og så gider vi ikke, for så får vi ikke andet end arbejde. Jeg fisker ellers torsk, skrubber og pighvar. Og det bedste vejr til torsk er stille vejr, mindre vind og mindre strøm,” fortæller Palle.

Kutterfiskeri er et trængt hverv

Dragør havn er næsten mennesketom, jeg, skribenten, er stået tidligt op, og Palle kniber øjnene sammen mod solen og svalerne, der dykker og letter ved broen. ”Det er et fysisk hårdt arbejde at være fisker, men man kan jo lide det et eller andet sted, jeg har fisket siden jeg var barn, og jeg kan på en eller anden måde ikke lade være” siger Palle, ”men det er ikke et job, jeg ville anbefale de unge.

Jeg arbejder i land ved siden af. Fiskeriet er et trængt hverv. Vi små fiskere kan sgu’ ikke være med. De fisk, som  folk spiser i dag, de er fisket af trawlere, og de er gamle. Det er ikke friske fisk. Det har man fundet ud af i Tyskland, og der er de begyndt at støtte småfiskerne, for de vil hellere have kvalitet, altså dét, der kaldes friske fisk.”

Kun fem kutterfiskere tilbage

I 70’erne var der 16 kutterfiskere i Dragør havn – i dag er tallet fem. Palle har en noget større kutter ved siden af Northwestern, som han ikke kan få solgt på grund af størrelsen. Han må ikke fiske med den store kutter, og folk vil ikke købe den. Det er et regulativ i EU, der har sat stopper for fiskeriet med den store kutter, som i øvrigt ikke er meget større end Palles lille kutter.

”Fiskeriet er på en eller anden måde blevet monopoliseret, folk vil hellere spise de halvgamle fisk, der et hevet op af de store trawlere, og de skal selvfølgelig også have en forretning, trawlerne. Men heldigvis må man jo ikke trawle i Øresund. Det river havbunden op, og så er der ikke de småfisk, sild og brislinger, som torskene spiser. Det gør det svært for os at fiske torsk,” siger Palle.

Karperne er bittesmå og papirstynde nede ved Karrebæksminde

”For tre år siden havde vi noget rejepest, og hvor det så kom fra, det ved jeg ikke, nej, det er tydeligt, at der noget i vandet, at vandkvaliteten er blevet dårligere” siger Palle bekymret, ”nede ved Karrebæksminde siger de, at karperne er bittesmå og papirstynde, de udleder et eller andet nede ved Stigsnæs. Og der skal altså være sund fornuft i det. Mit torskefiskeri er jo dødsdømt for tiden, der er kommet så mange sæler, og de æder torskene lige fra garnet, det gør, at der som regel kun er torskens hoved tilbage.

Der er kun fem kutterfiskere tilbage på havnen i Dragør. (Foto: Finn Edvard)

Det er godt nok, at sælerne er fredet, men man skal jo holde bestanden nede, ligesom en skovfoged holder styr på kronvildtet. De sæler truer fiskebestanden og skaber ubalance i havets økosystem. Sælerne er forsøgt solgt som slagtedyr til grønlænderne, men de vil ikke have dem, de siger, de smager dårligt, fordi der er for meget skidt og forurening i kødet i dem på grund af vandkvaliteten her. ”

En kutterfiskers fremtid

Palle ser opgivende ud. ”Man kan kun håbe, at regeringen begynder at have fokus på bæredygtigt fiskeri, at de regulerer bestanden af sæler og udledningen af spildevand, og så håbe på, at folk igen gider spise friske fisk, det er mit håb,” slutter Palle.

Jeg er blevet klogere og håber, der er en fremtid for Palle. Palle har nemlig fingeren på havets puls. Og folk der ved, hvordan naturen har det, dem skal man lytte til.

 

 

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?