Ta’ med Amagernyt til Lissabon

LÆSERTILBUD: Amagernyt.dk arrangerer en spændende læserrejse til Lissabon i samarbejde med Nilles Rejser med afgang fra Kastrup fredag 1. oktober.

Bornholmnyt.dk’s læserrejse går til Europas fortryllende hovedstad, Lissabon.

 

Verden er ved at åbne op igen, hele Europa er ved at blive færdigvaccineret, og nu begynder vi at rejse igen.

I samarbejde med Danmarks bedste rejsebureau, Nilles Rejser, (seneste kåring i 2019) arrangerer Amagernyt.dk nu en læserrejse til Europas mest charmerende hjørne, Portugals hovedstad, Lissabon.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lissabon – fortryllende charme

 

Denne prægtige by ved floden Tejo og Atlanterhavet bærer i den grad præg af fordums storhed fra dengang Portugal var verdens mægtigste nation og opdager af den store verden i form af søhelte som Vasco da Gama, Ferdinand Magellan og Henrik Søfareren, der ikke selv stak til søs, men lod de andre stå…

Og hvorfor er der så mange, der er forelskede i denne dejlige by?

(Artiklen fortsættes under billedet)

Vi besøger også den spændende fisker- og surferby, Nazaré. (Foto: Finn Edvard)

 

Er det brisen fra havet, der fornemmes langt ind i denne historiske by? Er det den falmede skønhed overalt i de betagende  bydele?

Er det de små Fado-restauranter med de sørgmodige sange og den dejlige mad? Er det den gode portvin – eller den stærke, brændende kaffe med den lille, velsmagende æggecreme-tærte, Pastel de Nata?

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lissabon er fyldt med små Fado-restauranter.

 

Eller den rolige, vi-når-det-nok atmosfære? Den mægtige plads Praca do Comercio? De små gyder i Alfama?

Det prægtige Belém-kloster? De mange museer? (Lissabon må have den uofficielle verdensrekord i antal af museer…)

(Artiklen fortsættes under billedet)

Liossabon – muligvis Europas mest charmerende hovedstad.

 

Der er nok at vælge i mellem. De, der allerede har været i Lissabon, vender gerne tilbage. Og de, der endnu ikke har været der, har noget til gode.

Nu arrangerer Amagernyt.dk i samarbejde med Nilles Rejser en specialrejse for læserne til denne prægtige by. Nilles Rejser er kendt af mange: De karakteristiske busser fra Nilles Rejser er på de danske landeveje næsten året rundt.

Men Nilles Rejser er andet og meget mere end busrejser i Danmark.Bureauet fra den lille nordjyske by, Dybvad, arrangerer rejser over hele Europa, men det kan man selv læse mere om på Nilles hjemmeside.

I samarbejdet med det jyske rejsebureau har Amagernyt.dk arrangeret en læserrejse til Lissabon til efteråret – med afgang fra Kastrup fredag 1. oktober. Rejsen er en behagelig kombination af fælles udflugter – og tid på egen hånd.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Hotel Londres, Estoril.

 

Vi bor i den hyggelige forstad til Lissabon, Estoril. I denne eksklusive bydel blev James Bond i sin tid opfundet på “Casino Estoril”. Byen er nabo til den lige så eksklusive ferieby Cascais, berømmet som feriested for konger og kejsere. Man kan gå langs Atlanterhavet fra den ene by til den anden.

Vi bor på Hotel Londres – et hyggeligt hotel i et roligt kvarter. Her spiser vi dejlig mad og drikker portugisiske vine til. Der er swimmingpool og lounge til hygge om aftenen.

Lissabons fortid som verdens mægtigste søfartsnation bekræftes af den travle flod, Tejo.

 

Vi skal sammen på en række udflugter. Flere som tilvalg – andre inkluderet. Som tilvalg tilbydes en skøn busudflugt til den historiske by Obidos, der bl. a. er kendt for den meget velsmagende kirsebærlikør, Ginja, der drikkes i små kopper af chokolade. Vi spiser frokost, for egen regning, senere i den berømte fiskerby Nazaré (opkaldt efter Nazareth), der er fyldt med religiøs mystik og tillige kan prale af at have verdens højeste bølger – verdensrekorden i surfing er sat her, hvor hundredevis af de skrappeste surfere samles år efter år.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Portugal elsker Fado.

 

En anden udflugt, der er med i prisen, er en spændende heldagstur til Lissabon, dels i bus, dels til fods, hvor vi lærer byen nærmere at kende. Vi skal også en dag krydse Tejo-floden for at besøge fiskerbyen Cacilhas, hvor der er mulighed for at spise frokost på af byens fristende fiskerestauranter.

Vi skal også på en halvdagstur til byen Sintra lidt udenfor Lissabon, hvor H. C. Andersen blev så forelsket i Portugal. Sintra var i tidligere tider de portugisiske kongers foretrukne ferieby.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Ta med Nilles Rejser og Amagernyt.dk til Lissabon.

 

Som tilvalg kan gæsterne tage med en aften til Cascais, hvor der er middag og Fado på en lokal restaurant. Vi runder af med en festlig afskedsmiddag på hotellet.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Finn Edvard – rejseleder på læserrejsen til Lissabon.

 

Og tag bare badetøjet med – der er swimmingpool på hotellet, og vi bor få hundrede meter fra Atlanterhavet og den lækre Tamariz Beach. Temperaturen i Lissabon plejer at være omkring 22-25 grader og vandet omkring 20 grader, mens vi er i byen.

Rejsen er for alle aldre, men man skal være selvhjulpen og ikke gangbesværet for at få fuldt udbytte af rejsen.

PROGRAM

  1. oktober: Afrejse til Lissabon. Bustransport til Hotel Londres. Kort spadseretur i lokalområdet. Middag på hotel.
  2. oktober: Heldagstur til Lissabon (INKLUSIV) Middag på hotel.
  3. oktober: TILVALG kr. 250: Busudflugt til Obidos og Nazaré. Middag på hotel.
  4. oktober: Dagen til egen disposition. Middag på egen hånd.
  5. oktober: Togtur: (INKLUSIV)  Formiddag shopping på egen hånd i Lissabon. Derefter rutebåd til Cacilhas. Mulighed for frokost på en lokal fiskerestaurant. Middag på hotel.
  6. oktober Halvdagsudflugt til Sintra. (INKLUSIV). Aften:  TILVALG: Fado-aften i Cascais. (Pris oplyses senere.) Ellers middag på egen hånd.
  7. oktober Dagen til egen disposition. Afskedsmiddag på hotellet.
  8. oktober: Hjemrejse til København.

 

Læserrejse til Lissabon 1.-8. oktober 2021

SÆRPRIS KUN Kr.  7.495 kr.pr. pers. (Adm.gebyr kr. 45,-) (Tillæg for enkeltværelse kr. 1900,-)

Inklusiv i prisen er flg.:

Fly København-Lissabon t/r
Transfer lufthavn-hotel t/r
7 nætter på hotel Londres
7 x morgenmad
4 x aftensmad inkl. vine fra Portugals forskellige regioner
1 x festlig afskedsmiddag inkl. vin
3 x udflugter
Rejseleder: Journalist Finn Edvard.

Tilmelding: Nilles Rejser, tlf. 70216022. www.nillesrejser.dk (Giver alle informationer om rejsen, betaling m.m.)

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?