Kim er hoppet over på den anden side af skrivebordet

MENNESKER: Efter 18 år som bankmand, hvor af fire er gået som chef i en bank på Amager, er Kim Dam hoppet over på den anden side skrivebordet og sidder nu hos Nybolig i Dragør.  

Kim Dam – nu handler han boliger i Dragør.

 

Af Karoline Egelund

Kim Dam er uddannet mægler, men det tog alligevel 18 år i bankverdenen, før han endelig valgte at bruge uddannelsen, som den var tiltænkt. Han mente selv, at hvis det skulle gøres, så var det nu. Og han er glad for at få lov at gøre det i Dragør af alle steder.

Oprindeligt kommer Kim Dam fra Slagelse, men i dag er han at finde i Nybolig på Dragørhjørnet 10.

Det hyggeligste område på Amager, hvis han selv skal sige det:

”Dragør tiltaler mig, fordi det er et utroligt hyggeligt sted. Jeg er vild med, at man kommer til en by, hvor folk kender hinanden på godt og ondt, og hvor man hurtigt bliver lokal,” fortæller Kim Dam.

Man bliver boende

Efter blot en måned kan han allerede se, at der tegner sig et billede blandt beboerne i Dragør: Når man først er flyttet til byen, så bliver man boende. Hvilket Kim Dam sagtens forstår. Når spørgsmålet om, hvad der er hans yndlingssted på Amager er, så faldt svaret prompte: Den gamle by. Både der – og på havnen –  er der en helt speciel stemning, der leder til en følelse af at være på ferie.

Vigtig viden

 Der er mange regulativer og ordninger i en bank, og det er meget administrativt, hvilket Kim Dam helt klart ser som en nødvendighed, men også som en hæmsko for at gøre det, han oprindeligt synes var sjovt ved at arbejde i en bank.

Han ville nemlig gerne hjælpe folk til at få deres drøm til at gå i opfyldelse.

Nu som ejendomsmægler kan han få lov til at gøre netop dette og så endda med den ballast han har fra tiden som bankmand:

”Det er vigtigt for mig at gøre tingene ordentligt, og det kræver ærlighed, samt at man følger op på det, man lover,” understreger Kim Dam.

Hilser på hinanden

En anden ting han sætter pris på ved Dragør er, at her hilser man på hinanden, hvilket understreger den familiære følelse, man får ved at bo der.

Han vil derfor også gerne opfordre alle til at komme ind forbi og hilse på ham og teamet i Nybolig.

 

 

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?