Go’morgen, Amager…

Mandag 19. juli – Solen står op klokken 4.55 og går ned klokken 21.36
Månen er tiltagende – to dage efter halvmåne, fem dage til fuldmåne

Vejret: Nogen eller en del sol, men om eftermiddagen mulighed for enkelte byger. Temperaturer mellem 20 og 24 grader, og vinden bliver svag til jævn.

19. juli – Justas dag – efter en spansk kvinde, som under en hedensk procession i Sevilla ødelagde et af­guds­billede og bekendte sig til Kristus. Hun blev fanget og smidt i en brønd. I år 300 blev hendes lig taget op og begravet af biskop Sabinus.

Nicaragua har nationaldag – og fejrer revolutionen i 1979, som afskaffede Somoza-diktaturet.

 

Hvad skete denne dato?

2010 Emmy og Erik Jensen fra Hillerød kan fejre 75 års bryllupsdag, også kaldet atombryllup eller krondiamantbryllyp. Parret bor på Ålholmhjemmet i Hillerød, de er begge 99 år gamle.

1997 IRA, den irske, republikanske undergrundshær, meddeler, at den indstiller alle fjendtligheder mod det britiske styre i Nordirland.

1993 USA’s præsident Bill Clinton meddeler et politisk kompromis, som giver homoseksuelle lov til at udføre militærtjeneste, hvis de holder sig fra homoseksuel aktivitet.

1980 De Olympiske Lege åbner i Moskva. Legene bliver boycottet af 50 lande i protest mod Sovjet­unionens invasion af Afghanistan.

1969 Belgieren Eddy Merckx vinder årets Tour de France.

1966 Den 50-årige sanger og skuespiller Frank Sinatra gifter sig i Las Vegas med den 20-årige skuespillerinde Mia Farrow. Ægteskabet holder i to år.

1954 Elvis Presleys debut-single “That’s All Right” kommer i handelen i USA. På B-siden synger han “Blue Moon of Kentucky”.

1952 De Olympiske Lege åbner i Helsinki, Finland. Danmark ender med guld i 1.000 meter toer-kano og til Poul Elvstrøm i finnjolle, sølv til Lis Hartel i skoleridning og bronze til fægtning, boksning og toer med styrmand,.

1903 Første udgave af cykelløbet Tour de France bliver vundet af franskmanden Maurice Garin.

1900 Metroen, Paris’ undergrundsbane, åbner.

1877 Verdens første tennisturnering bliver afviklet på Wimbledon Stadion i London. Turneringen, der kun er for mænd, bliver vundet af den 27-årige englænder Spencer Gore.

 

Født 19. juli:

1946  Ilie Nastase – rumænsk tennisstjerne

1918  Carl Ottosen – skuespiller (død 1972)

1814  Samuel Colt – amerikansk våbenfabrikant (død 1862)

 

Død 19. juli:

1999 John Fitzgerald Kennedy, Jr., (søn af tidligere præsident i USA John F. Kennedy) omkommer ved en flyulykke, 38 år.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?