DEBAT: Kan vi ikke få nogle flere gudstjenester lidt senere om søndagen, foreslår tidl. sognepræst Agnethe Zimino i dette debatindlæg.
Af fhv. sognepræst Agnethe Zimino
I de 17 år jeg var præst på Amager i Kastrup og Korsvejens sogne kom jeg aldrig for sent en eneste gang til gudstjenesten søndag kl. 10 – og dét, selvom jeg er et udpræget B-menneske.
Der var lige én gang, hvor det dog var tæt på. Jeg skulle ikke stå for gudstjenesten, men skulle kun medvirke ved en af læsningerne og ved nadveren. I Kastrup kirke var vi ofte to eller tre præster i sving søndag formiddag, og det var meget festligt. Den søndag vågnede jeg måske et kvarter i gudstjenestetid. Jeg havde overhørt vækkeuret og havde vel siddet længe oppe – for længe, som jeg ofte har for vane.
Så fik jeg travlt
Klart nok fik jeg travlt. Jeg skyllede lige håret, så de natlig prægede lokker blev nemmere at styre. Trak den sorte præstekjole over hovedet og for ud i bilen og kom til tiden, men heller ikke mere. Klokkerne var begyndt at ringe. Jeg satte mig i kirken og skulle have den første læsning, som jeg lige slog op på og læste den højt for menigheden, og den lød: ” Vågn op, du, som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.” Efeserne kap. 5 vers 14.
Jeg stod der på prædikestolen med vand i håret, og med et ansigt sikkert præget af nattens gode og dybe søvn. Måske er det kun mig selv, som kan se det morsomme i situationen dengang, men jeg blev ramt.
Teenagemood
Teenagere gør det! Jeg har aldrig været morgenmand/kvinde, og nu hvor jeg er pensionist, så er jeg gået i teenagemood og ynder at stå sent op, med mindre noget ganske særligt som træning på Fysiq på Løjtegårdsvej kalder.
Før jeg stoppede som præst i Korsvejskirken, forberedte jeg menigheden på, at jeg ville holde mig væk fra min gamle arbejdsplads, så den nye præst ikke skulle opleve, at jeg åndede hende i nakken. En ny præst skal have lov at præge sognet på sin egen måde, og jeg tror, det var klogt at gå i andre kirker.
(Artiklen fortsættes under billedet)
I AlleHelgens Kirke er der tre søndage i måneden gudstjeneste kl. 12, og det passer mig glimrende. Jeg er jo et udpræget B-menneske. Et herligt tilbud for sådan en som mig og for alle de andre, som også har det bedst, når man kan tage det roligt en formiddag – ikke mindst på en søndag.
Langsom formiddag
Mange børnefamilier, konfirmander og ældre nyder en langsom formiddag søndag. Ugen har været hektisk, og en gudstjeneste kl. 12 passer sikkert også dem bedre.
Vi er en ret god flok, som nyder Allehelgen kirkes gudstjeneste kl. 12.00. Gudstjenesten ligner som regel den, vi kender fra kl. 10-gudstjenesterne. De tre gode præster skiftes til at stå for gudstjenesterne, og flere gange om året er kirken fyldt, når Kofoed Skoles kor optræder, eller Gospelkoret medvirker, eller der er Jazz gudstjeneste på søndagens gudstjenesteprogram.
Nyder fællesskabet
Når der ikke er Corona restriktioner, så spiser vi frokost sammen, når gudstjenesten er slut, og som en pensionist sagde: ”Så sparer vi frokosten derhjemme”, og det er der nok nogen af menigheden, som sætter stor pris på. Vi nyder fællesskabet, og nye kan nemt finde sig godt til rette over kaffe/te og en bid brød med ost og lidt pålæg, for alle snakker med alle.
Fantastisk band
Skelgårdskirken på Vest Amager holder også en månedlig gudstjeneste kl. 12. I den gudstjeneste er det kirkens eget fantastiske band, som leverer musikken. Det er såmænd kirkens organist, som leder det band, som består af ham som pianist, en sanger, en på trommer og en på bas. Menigheden er en blandet flok af konfirmander, unge og ældre, og altid er der en god prædiken. En dejlig gudstjeneste, som burde kunne tiltrække flere med musik, som mange ikke lige ville forvente i en kirke i folkekirken. Det er ganske utrolig så godt et band, Skelgårdskirken har! Tak til dem!
I Korsvejskirken havde vi i min tid også nogle gudstjenester årligt kl. 12.00. Vi holdt så to gudstjenester lige efter hinanden. Kl. 12.00 gudstjenesten havde så forskellige målgrupper.
Sindsro-gudstjenester
Vi holdt Sindsrogudstjenester, som var tema gudstjenester med et indslag af tid til at gå rundt i kirken og tænde lys, bede ved alterskranken, skrive bønner, eller ”blot” at sidde i stilhed og nyde den meditative musik, som Korsvejskirkens dygtige organist spillede.
En anden kl. 12-gudstjeneste havde som målgruppe unge med udviklingshæmning. Vi kaldte denne gudstjeneste for Stjernetræf gudstjenester, og kirken blev besøgt af mange forskellige unge med forskellige handikaps. Herlige minder dukker frem i mit sind, for evangeliet kan fortælles på mange måder, og fantasien kender ingen grænser.
En stærk opfordring
Jeg vil gerne opfordre flere kirker på Amager at tænke på B-folket – ja, på alle os, som synes, kl. 10-gudstjenester er alt for tidligt på en søndag.
Allehelgens kirke og Skelgårdskirken har fattet det. Mange flere kirker burde følge efter. I hvert provsti kunne der fint være en kirke, som hver søndag havde sådan et tilbud.
