Kropsterapeut Farah Meyer tager kvinder og bøen under kærlig behandling i sin klinik i Dragør. Læs her om et forrygende karriereskift – også geografisk

På Stationsvej 57 i Dragør er der ro og harmoni i nogle smukke lokaler, hvor kropsterapeuten Farah Meyer tager kvinder og børn – babyer og teenagere med – under kærlig behandling.
Farah er uddannet kropsterapeut, og hendes klinik er allerede blevet taget imod med kyshånd af flere.
Historien om Farah er lige så spændende som den livgivende behandling, hun tilbyder sine klienter:
Fra en tilværelse som travlt marketings- og it-kvinde i London, hvor alt var business, stress og jag, så er hun nu flyttet med sin mand til Dragør, hvor hun har åbnet klinikken “Krop og kvinde”, der tilbyder kropsterapi til babyer, børn, teenagere og kvinder.
Kropsterapi hjælper og forebygger alle former for nakke-, lænde-, rygsmerter samt stress og angstlidelser i kroppen.








