En udflugtsoase på øen

 

Favoritudflugtsmålet for Mona, Egon, Freja og hunden Bitten er Kastrup Fort

Solskin i vajende græs, udsigt over Øresund og hvidvin i picknick-kurven. Der findes stadig en udflugtsoase på Amager, som ikke så mange kender til, en lille idyllisk perle med fred og ro det meste af tiden. Det er de forelskede og børnenes land. Men vi starter et helt andet sted, nemlig med historien.

Kastrup Fort ligger tæt på Amager strand, i gåafstand fra metrostationen Femøren. Fortet blev under 2. verdenskrig brugt af tyskerne, og efter krigen var det så en interneringslejr for tyske flygtninge. Måske var hævnen sød for danskerne, da de tog i mod de preussiske flygtninge, der flygtede mod Vest fra russertruslen i Tyskland, for flygtningene levede på minimumsrationer. Det var nok sådan tyskerne fik lov til at smage vores bitterhed. Før hele den voldsomme besættelsesaffære under 2. verdenskrig, nemlig i mellemkrigstidens 30’ere, var fortet noget så dejligt og uskyldigt som en forlystelsespark. Og omkring forrige århundredeskifte var det en del af Københavns befæstning.

Lys og mørke

De ovennævnte historiske kendsgerninger præger stedets atmosfære på trods af idyllen og det vajende græs. Tyskerne brugte under besættelsen kasematterne til at henrette desertører og modstandsfolk, og der er stadig skudhuller i murværket. Danskerne var som sagt sandsynligvis efterfølgende inhumant bitre i forhold til flygtningene, det lå nok naturligt lige for efter besættelsen. Men oppe på bakken før voldgraven er der fredeligt, der ligger Restaurant Kastrup Fort, og der kan godtfolk sætte tænderne i en mør bøf. Eller holde deres bryllupsfest. Eller hænge ud og få en kop kaffe. Kastrup Fort har en modsætningsfyldt atmosfære.

Kasematter og fest, motion og meditation, picknick og hunde, de forelskede og børnenes rige

Under bakkerne ligger de mørke, dystre kasematter, der sætter fantasien i gang. Man kan levende forstille sig de døde desertører og de sultende flygtninge. Og oppe på bakkerne, som Kastrups motionister i dagtimerne og teenagerne i aftentimerne, bruger til enten hård træning eller hård druk, er der idyllisk havkig til Malmø og Turning Torso. På en rolig eftermiddag kan man såmænd sætte sig og meditere stille oppe på bakken eller det lille bjerg, om man vil. Det er bare ikke det allerbedste ved Kastrup Fort. Det bedste ved fortet er netop stedets idyl. Idyllen er sikret, fordi grunden er stor, og der er niveauforskelle. Idyllen er sikret, fordi stedet er et herligt grønt rige for de amagerkanske børn og deres bedsteforældre, hundejerne og så for picknickfolket og de forelskede. Det skyldes alsidigheden i anlægget, niveauerne og sidst men ikke mindst den fantastiske legeplads for enden .

 

På bakkerne ved Kastrup fort er der smuk udsigt til Øresund og på en klar dag også til Malmøs Turning Torso.
Tyske flygtninge blev interneret i kasematterne

Egon, Mona, lille Freja og hunden Bitten

Jeg møder Egon, Mona, lille Freja og hunden Bitten på Kastrup Fort. Jeg spørger Mona, hvorfor de befinder sig netop på Kastrup Fort. ”Vi går her tit med vores barnebarn Freja, hun kan løbe frit her, vi skal ikke passe så meget på, for her er ingen biler. Legepladsen er hun endnu lidt for lille til, men vi er gået herned i dag for at se på ænder, men her var ingen ænder i dag, vel Freja,” siger Mona og ser på sit barnebarn. Egon tilføjer; ”Vi kom meget hernede med hendes mor for 25 år siden, og vi har boet her på Amager lige så længe. Mona er født her på Amager.” Hvor ænderne er blevet af i dag, er der ingen der ved.

Det er udviklingen, desværre

De sidste ord fra Mona, vil jeg som skribent lade stå for sig selv. De har med nyere tid at gøre, og Mona uddyber, hvordan det er have boet på Amager altid og at bo her stadigvæk. Jeg håber, som skribent, at fristedet Kastrup Fort består, at det bliver ved med at være netop de forelskede og børnenes rige. Jeg tænker pludselig på Amager fælled, på kampen for at bevare netop det sted. Jeg ved, at Amagernyt heldigvis først og fremmest bliver læst af alle jer, der bor på øen, så måske bliver fortet ikke overrendt. Her er Monas sidste ord: ”Jeg synes, det er blevet lidt svært her på Amager, efter min mening bliver her bygget for meget herude, lige så snart der er en grøn plet, så bygger de et højhus, hvor lejlighederne står halvtomme, fordi det hele er så dyrt. Men det er jo udviklingen desværre. Lige her på Kastrup Fort er her dog stadig en af oase, det er stadig et dejligt fristed, hvor alle må have lov til at komme.”