Hit med en majroe og en dusk grønkål

Grønkål; En af de mest kuldehårdføre plantetyper i haven

Det er nu, kålen skal sættes, hvis man vil have udbytte i efteråret og vinteren. Hvis man sætter kålen sent, undgår man desuden, at der går larver og kålsommerfugle i bedet.

Det er nu haverne bugner i Dragør og på Amager, og der kan høstes bær, salat, squash, gulerødder, agurker, tomater, ærter og utroligt mange andre herligheder. Men det kræver fremadsyn at holde en have, hvis man gerne vil have fuldt udbytte. Og når man så har høstet, er det faktisk tid til at så nyt, dvs. at så de frø og planter, der kan holde til lavere temperaturer. Og hvilken amagerkaner vil ikke gerne det? Og så efterfølgende have kendskab til, hvad der kan sættes ud i villa- koloni- eller nyttehaven. Her kommer en lille service, en udførlig liste, til jer gode læsere af Amagernyt, over de køkkenhaveplanter, der tåler efterårsregnen og den første vinterkulde. De skal forspires nu i starten af august.

Lækre efterårs og vinterafgrøder

Knoldfennikel

Snackgulerødder

Rødbede

Bladbede

Grønkål og sibirisk blåkål

Glaskål

Majroer

Pak Choi og Kinakål

Rucola

Broccoli med kort udviklingstid

Radiser

Persille

Vintersalat, Feldsalat og cikoriesalat

Spinat

Forårsløg og hvidløg (hvidløgene kan sættes så sent som i oktober)

Julens kartofler (sorterne Sarpo Mira og Aluette der er skimmelresistente). De kan sås i potter og flyttes, hvis der kommer frost eller meget nedbør i efteråret.

 

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?