Snart er det hundens dag i Tivoli

Bjæf og vov bliver lydkulissen i Tivoli d. 22. august

 

 

 

 

 

 

 

 

Schæferhundeklubben, Kreds 2, fra Amager, deltager søndag den 22. august, når menneskets bedste ven – hunden lov til at tage sine flinke ejere med i Tivoli. Det sker på Hundens Dag, hvor forlystelseshaven gør plads til vandskåle og lyden af bjæf og vuf- blander sig med hvin fra Rutsjebanen. Der er udsigt til hundeparader, hundekunstnere og hundehygge og masser af inspiration, hvis man pønser på at anskaffe sig en hund. Årets tema er ”Hunden; en lykkepille i pels – også under Covid-19 -pandemien”. Dørene åbnes kl. 11:00

Én gang om året åbnes portene i Tivoli for hundetricks og hundekys, når Carstensens Have i samarbejde med Dansk Kennel Klub omdanner Plæneområdet til lidt af et slaraffenland for både hunde og hundeejere. Der bliver ikke sparet på mangfoldigheden og kærligheden til de firbenede, når hundredvis af hunderacer går igennem forlystelseshaven under den årlige parade.

Årets tema er ”Hunden; en lykkepille i pels – også under Covid-19-pandemien
Menneskets relation til hunde er helt særlig, i tusindvis af år har de hjulpet os med at løse arbejdsfunktioner, enten som jagthunde, hyrdehunde, gårdhunde eller vagthunde, trækhunde, og selskabshunde. De er kom fra sletten, rykkede ind stalden, og så videre ind i stuen og er sågar i dag at finde i soveværelset. Under cornapandemien har tusindvis af hunde været en decideret lykkepille i pels, når de med logrende hale har fået hjemsendte, stressede og deprimerede danskere op af sofaen og med ud på tur. De har hjulpet enlige, ældre og udsatte personer med at bekæmpe både ensomhed og hudsult og de har samlet børnefamilier Alt det og meget mere, sættes der fokus på fra scenekanten ved Hundens Dag i Tivoli

Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub siger:

”Hunde formår at åbne menneskers hjerter på en måde, som ingen andre dyr gør, og det skal fejres, når vi samles til Hundens Dag i Tivoli. Vi forventer at have mere end 100 forskellige hunderacer med i raceparaden. Fra scenen fremvises nogle af de mest populære i 2020. Der vil være opvisning med eminent gode hundesnuder og indlæring af geniale hunde tricks, som kan sættes sammen til det smukkeste hunde-danseshow.”

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?