Fra Kløvermarkens herligheder til H/F Bachersminde i Dragør

Christian Laursen er bibliotekschef i Roskilde Kommune

Kløvermarken er et frirum for Christian, der bor halvdelen af året i sin kolonihave i Dragør

Der findes en dragørkaner ude i kolonihaven H/F Bachersminde, og ham spørger skribenten om yndlingsstedet på Amager. Christian hedder manden. Halvdelen af året bor han på Nørrebro, men sommerhalvåret tilbringer  ham og familien i deres kolonihave. ”Det er dejligt at komme lidt væk fra stenbroen herude i Dragør, det er jo et fantastisk sted med søde naboer i foreningen.”

Oldboys syvmands klub 664

”Kløvermarken er også et herligt sted,” siger Christian Lauersen,  41 år og bibliotekschef . ”Det er det, fordi mit fodboldhold Oldboys syvmands klub 664 har hjemmebane på Kløvermarken.  Det er mit frirum fra det ellers dejlige arbejds- og familieliv, hvor jeg kan komme ud og give den gas sammen med drengebasserne. Den lille café de har ude ved Kløvermarken ved boldbanerne er et fantastisk lille sted, og der har jeg haft mange gode stunder.” Han kaster sin fodbold ind i bagsmækken på bilen foran bogbyttecentralen på den lille vindblæste plads i H/F Bachersminde. Nu skal han tilbage til Nørrebro, men Kløvermarken og Dragør er der, han kan trække vejret, betror han mig til sidst.

Seneste artikler

Fik du læst?