
Vejen er banet for den syvende himmel, voila, græsk yoghurt med brombær-rabarberkompot
Der er stadig masser af brombær i haver og hegn, såvel vilde, som fremædlede af kyndige gartnere. Og er der noget ikke ret mange ved, så er det at rabarber og brombær passer sammen som fod i hose. Langs Amager strandvej bugner det med de vilde bær, og er du heldig at have en busk i haven, så er du måske også heldig, at den ikke har torne, så du i ro og mag kan høste. En kompot med brombær og rabarber er et hit og med yoghurt som bund er vejen banet mod den syvende himmel. Her kommer opskriften.
Brombær-rabarberkompot på en bund af yoghurt
Ingredienser
150 g brombær
2 dl sukker
2 stk. rabarber
1 skefuld vaniljesukker
2 skefulde græsk yoghurt
Fremgangsmåde
Hele herligheden kommes i en gryde og koges ind ved svag varme i ca. en time. Yoghurt hældes i serveringsskåle og desserten pyntes med frisk mynte og blomsterbladene fra Calendula.