Veteranbiler og swingmusik i Dragør

På søndag 5. september holder Kulturzonen i Dragør på Nøragersmindevej sit årlige Veteranbiltræf for hele familien med veteranbiler fra 1996 og tidligere. Der vil være levende swingmusik, mange flotte veteranbiler, tegnekonkurrence for børn og kåring af de tre flotteste veteranbiler.

Der er flotte veteranbiler på Nøragersmindevej søndag 5. september.

 

Af Lene Dam Jørgensen

På søndag 5. september fra kl. 12 holder Kulturzonen i Dragør på Nøragersmindevej årets Veteranbiltræf for hele familien med biler fra 1996 og tidligere. Der vil være levende swingmusik med Engine Swingers, mulighed for at købe mad og drikke og ikke mindst at se de mange flotte veteranbiler.

Der vil også være mulighed for at prøve en veteranbil, det koster 50 kr.

Dagens tre flotteste veteranbiler skal kåres, og alle får en stemmeseddel, når de kommer. Ejerne af veteranbilerne behøver ikke at tilmelde sig, men bare komme med veteranbilerne fra kl. 10.20- 12.00 på plænen på Nøragersmindevej. Kun veteranbiler fra 1996 og ældre må deltage.

Swingdans 

Hep Cats swingdansere kommer og viser den originale swingdans fra slutningen af 1920’erne og 1930’erne – også kaldet Lindy Hop. Der vil her være mulighed for en svingom med swingbandet.

Der er tegnekonkurrence for børn. Alle børn, der tegner den mest farverige, flotteste, vildeste, største, eller mindste veteranbil, er med i konkurrencen om den mest kreative tegning. Barnet må ikke være ældre end 12 år.

Kl. 14.15 kåres vinderen af tegnekonkurrencen og en præmie vil blive overrakt.

Kåring af de flotteste veteranbiler

Kl. 14.30 kåres de tre flotteste veteranbiler, og der vil blive overrakt præmier af Tårnbys borgmester Allan S. Andersen.

Hele arrangementet er gratis, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?