Fragtterminal skaber arbejdspladser

Forleden var der rejsegilde for DHLs nye fragtterminal, der er virksomhedens største investering i Norden. Det forventes, at med den kan flere hundrede nye arbejdspladser skabet, når den 2023 står færdig.

En ny fragtterminal skaber fler e hundrede nye arbejdspladser…

 

Af Lene Dam Jørgensen

DHL har investeret milliarder i en ny fragtterminal, men det er også en investering i Tårnby konstaterede borgmester Allan S. Andersen, da der forleden var rejsegilde for terminalen, som ligger i lufthavnen og ventes at stå færdig i foråret 2023.

Med den 26.000 kvadratmeter store terminal vil der kunne skabes flere hundrede nye arbejdspladser.

”Allerede inden corona var I som arbejdsgiver en vigtig samarbejdspartner i lokalområdet. I var med i den tænketank, jeg nedsatte under krisen, og I er stadig en vigtig samarbejdspartner i målet om at komme ud af den store arbejdsløshed, der ramte os, ” understregede Allan S. Andersen i sin tale og tilføjede:

”Som borgmester er jeg meget stolt af, at en global virksomhed som DHL vælger at satse så stort, som I har gjort, i Tårnby. Det er blandt andet takket være jer, at jeg nu tør sige, vi igen er på rette vej. ”

Fokus på medarbejdertrivsel

Der er omkring 600 ansatte hos DHL, og når byggeriet er færdigt til næste år, forventes der at være 800 ansat. Det vil både være inden for administration og med faglært og ufaglært arbejdskraft.

DHL har vundet flere priser for sine gode arbejdsforhold. Managing director Steven Den. Han kunne fortælle, at hos DHL prioriteres et godt arbejdsmiljø højt. Virksomheden har mange ansatte, der kan fejre ti, 20 og 25 års jubilæum. Nogle har endda være der i 40 år.

Smidig byggesagsbehandling

Managing director i DHL Steven Den roste i sin tale Tårnby Kommune for den smidige byggesagsbehandling, mens administrerende direktør i Københavns Lufthavne, Thomas Woldbye, blandt andet fremhævede den store samarbejdsvillighed fra DHL’s side i forhold til lufthavnen – også i svære situationer.

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »