Stor hyldest til lokal arkitekt

Regionens dygtigste rådgivere er netop blevet hyldet ved den årlige prisuddeling, som er arrangeret af den digitale platform, Håndværker.dk. Og en af vinderne er arkitekt Henriette Reinwald fra Amager

Arkitekt Henriette Reinwald fra Zen Architects på Raffinaderivej – kåret som årets rådgiver

“Jeg er stolt af for tredje år i træk at have vundet prisen som årets rådgiver. De gode omtaler fra kunderne vidner om, at jeg har skabt værdi for vores kunder og at jeg har haft et godt samarbejde med kunden. Det er alfa omega for arbejdsglæden at mærke, at jeg gør en positiv forskel –  og at kunden er tilfreds. Jeg håber at titlen som årets rådgiver er et signal til både boligejer og håndværkere om, at jeg kan skabe værdi i byggeprocessen for begge parter.”

Udfordrer kunderne

Sådan siger arkitekt Henriette Reinwald fra Zen Architects fra Raffinarerivej. Henriette mener bl.a, at firmaet adskiller sig fra andre ved den måde, som kunderne bliver fragtet gennem et byggeforløbs mange faser, hvor der naturligvis lyttes til kundens ønsker, men også udfordrer samme.

Feng shui-principper

“Desuden kombinerer jeg nordisk arkitektur med principperne fra Feng Shui. På den måde skaber vi ikke blot smukke, funktionelle rammer, men også en arkitektur der får brugerne til at trives bedre. De fysiske rammer har en stor effekt på vores trivsel igennem vores underbevidsthed”, siger Henriette og fortsætter:

“For tiden arbejder jeg f.eks på en kontorindretning, et gårdrum og et par husprojekter som alle drager nytte af Feng Shui principperne. Jeg arbejder bevidst mod at styrke fællesskabet i gårdrummet, styrke arbejdsglæden i virksomhedens kontor og styrke søvnkvalitet og kommunikation i boligerne.”

Cykler til kunderne

Henriette blev uddannet i arkitekt i 2003 og har i dag kunder over hele landet. Hun bor også privat på Amager, så hun cykler til og fra arbejde – og også til de kunder, der bor i nærområdet. Siden hun gik i skole, har hun kunnet lide at tegne huse – og i dag glæder hun sig over at være med til at realisere de boligdrømme, som hendes kunder har.

Håndværker.dk

Henriette bruger Håndværker.dk, da det er nemt for kunderne at få overblik over, hvilke rådgivere der har gode anbefalinger og hvad rådgivernes ekspertise er.

Zen architects har vundet førstepladsen i sin kategori blandt alle de deltagende rådgivere i Region Hovedstaden baseret på kundernes evalueringer.

Bag prisuddelingen står portalen Håndværker.dk, der i år har hyldet det gode håndværk i fem forskellige byer landet over. Det er sket ved store prisuddelinger, hvor værterne for de i alt flere end 2.000 deltagere, har været Felix Smith og Mick Øgendahl.

En fornøjelse

”Det er altid en fornøjelse at fejre det gode håndværk. I år er det fjerde år, vi gør det, og opbakningen og deltagelsen har aldrig været større. Mange håndværkere og rådgivere lever af, at kunderne anbefaler dem til andre, og derfor går de også op i konkurrencen med liv og sjæl. Samtidig giver anmeldelserne en tryghed for kunderne, der måske har svært ved at navigere i udbuddet af håndværkere og rådgivere inden for et bestemt fagområde,” siger Thorsten Olsen, der er marketingdirektør for Håndværker.dk.

Fair konkurrence

Håndværker.dk fungerer som en søgeportal for både rådgivere, håndværkere og kunder. Håndværkere kan finde arbejdsopgaver på platformen og markedsføre sig på den. Omvendt kan virksomheder og forbrugere finde rådgivere og håndværkere til deres projekter. Det bliver til flere tusinde videreformidlinger af opgaver hver måned – et tal, der kun er røget i vejret i takt med, at efterspørgslen efter håndværkere er eksploderet det seneste år.

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?