Dragør Havn i flot selskab

Dragør Havn er nomineret i konkurrence som Danmarks smukkeste havn

Dragør Havn – Danmarks smukkeste?

 

Danmark har hundredevis af havne, og mange steder har trangen til at bygge, bo og arbejde på havnen ført til, at hele eller dele af havnens historiske spor og miljøer er forsvundet eller udvandet. 

Foreningen Historiske Huse vil med en skønhedskonkurrence for havneområder motivere kommuner, lokalpolitikere, borgere og bygherrer til at beskytte havneområdernes historiske miljøer og kvaliteter. Blandt kandidaterne i konkurrencen er Dragør Havn.

Alle kan stemme

Alle danskere kan afgive deres stemme online på www.historiskehuse.dk, hvor man også kan se film og billeder af de 15 nominerede havne. Konkurrencen løber fra tirsdag 26. oktober til søndag 7. november. Vinderen offentliggøres tirsdag 9. november kl. 10.

400 havne 

I Danmark har vi godt 400 såkaldte funktionshavne, dvs. færge-, industri-, og fiskerihavne, og hertil kommer et stort antal lystbådehavne. Havnene rummer – hvad enten der er tale om et lille fiskerleje, en lystbådehavn eller en større industrihavn – spor af historier fra krig, handel, industri, søfart, fiskeri, fritidsliv og – i nyere tid – historien om moderne byudvikling.

Mange steder har trangen til at bygge, bo og arbejde på havnen ført til, at hele eller dele af havnens historiske spor og miljøer er forsvundet eller udvandet.

For at motivere kommuner, lokalpolitikere, borgere og bygherrer til at beskytte havneområdernes historiske miljøer og kvaliteter, har foreningen Historiske Huse nu udskrevet konkurrencen Danmarks Smukkeste Havneområde.

Dragør nomineret 

En af de 15 nominerede i konkurrencen er Dragør Havn. I 1700 og 1800-tallet var Dragør en af landets største skipperbyer. Den florissante periode i 1700-tallet fik handlen til at vokse og byen udviklede sig fra fiskerby til skipperby. Havnen er byens nerve og den dag i dag er der bevaret spor nok til, at man kan fornemme fortiden.

Der er en række velbevarede bygninger som Byens Hus og Beghuset fra 1700-tallet, ligesom der stadig er listige kroge med skurby og stejleplads.

Ikke kun klassiske skønheder

Havne og havnemiljøer er fyldt med fortællinger og historiske spor, samtidigt med, at beliggenheden ved vandet har gjort havnene til eftertragtede bolig- og erhvervsområder. Det er vigtigt, at udviklingen sker med omtanke for områdernes originale arkitektur og historie.

Historiske huse og miljøer er i høj kurs, og respekt for de oprindelige spor og fortællinger er med til at skabe et levende og blandet miljø, der kan spille op mod nyere byggeri, der er tilpasset omgivelserne,” fortæller Birthe Iuel, direktør i Historiske Huse.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Idyl i Dragør

I konkurrencen har Historiske Huses uvildige ekspertpanel nomineret et bredt udsnit af havneområder over hele landet. Og der er ikke nødvendigvis tale om skønheder i klassisk forstand, fordi havnene først og fremmest har skullet tjene et formål og være funktionelle. Det har til gengæld skabt en rig kulturhistorie, som kan mærkes på havnen.

Charmerende rod

”I disse år er der en kamp om pladsen i mange havne. Blandt kandidaterne i vores konkurrence er fx smukke havneområder i både Næstved Havn, Odense Havn og Århus Havn. Havne hvor stærke kræfter samtidigt gerne vil nedrive historiske bygninger og anlæg og bygge nyt.

Med rettidig planlægning kan man dog sagtens udvikle et havneområde på en måde, der både tilgodeser alle aktører og respekterer stedets arkitektur og historie. Det vil vi gerne sætte fokus på med konkurrencen,” siger Birthe Iuel.

Idyl og industri

Hun påpeger, at havneområderne ofte fremstår rodede, komplekse og uoverskuelige. Havnene er vidt forskellige, og det er netop de forskelligheder, der ifølge Historiske Huse er værd at bevare, og som vil have stor gavn af en bevarende lokalplan. Konkurrencen har derfor til formål at sætte fokus på velbevarede del-miljøer på den enkelte havn, der kan rumme alt fra ren idyl til gamle industribygninger, pakhuse og siloer.

Porten til eventyr og erhverv

”Vi vil med konkurrencen gerne vække den lokale stolthed og åbne folks øjne for de historiske og kulturelle perler i byens havn, som risikerer at forsvinde eller blive udvandet, hvis ikke de bliver beskyttet,” siger Birthe Iuel og fortsætter:

”Måske vil man som borger i en by med havn pludselig kunne se et bestemt område på havnen i et nyt og smukkere lys, hvis man kender historien bag. Vores havne var i gamle dage adgangen til eventyr, til at opleve og erobre verden – på godt og ondt. Senere blev havnene erhvervsmæssige knudepunkter, og disse historier har i dag fået endnu flere lag. Men når først de er ødelagt, er det desværre for bestandigt, så det kan godt betale sig at tænke de historiske havneområder ind i lokalplanerne.”

De 15 nominerede havneområder:

De nominerede i konkurrencen er 15 havneområder, der er spredt over hele landet og nøje udvalgt af et uvildigt og frivilligt panel bestående af fem eksperter.

  • Københavns indre havn med Flådens Leje
  • Dragør Havn,
  • Næstved Havn (Funkishavnen)
  • Allinge Havn
  • Bandholm Havn
  • Nakskov Havn
  • Svendborg Havn
  • Odense Havn (Østre del)
  • Marstal Havn
  • Rudkøbing Havn
  • Hobro Havn
  • Aarhus Havn (Bassin 3 m.m.)
  • Esbjerg Havn
  • Skagen Havn
  • Ribe Åhavn

Bag nomineringerne står et panel bestående af fem eksperter på området, der frivilligt har engageret sig i konkurrencen:

  • Henrik Harnow, direktør for Odense Bys Museer
  • Rene S. Christensen, forsknings- og samlingschef hos Danmarks Jernbanemuseum
  • Mette Guldberg, leder af Ribe Byhistoriske Arkiv og tidligere museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Caspar Jørgensen, specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen og ekspert i industri- og kulturarv
  • Signe Hommelhoff, arkitekt og bestyrelsesmedlem i Bevaringsværdige Bygninger

Danske havne som kulturmiljøer

De første havne blev lagt, hvor der var en naturlig beskyttelse for vejr og vind, og hvor vanddybden tillod det – typisk bag en pynt, i en bugt eller oppe ad en å. Med dette naturlige udgangspunkt blev havnene fra begyndelsen af 1800-tallet udvidet med dækmoler, inddæmninger, opfyldninger og i ekstreme tilfælde som i Odense ved at grave en kanal og skabe en havn, hvor der ikke hidtil havde været nogen.

Senere anlagte havne, som de vestjyske fiskerihavne, trodser de naturgivne forhold med anlæg af dækmoler og bølgebrydere, der skaber en kunstig beskyttelse, og en særlig type findes på Bornholm, hvor bl.a. havnebassinet i Allinge er sprængt ud i klippen.

Bolværker af træ

Bolværkerne, der frem til sidst i 1800-tallet oftest var af træ, blev fra 1880’erne på de større havne erstattet af granit eller bolværker med trækonstruktion under vandoverfladen og såkaldt granitparement over vandet. Fra århundredskiftet vandt brugen af beton gradvis frem, siden fulgt af jernspunsvægge.

Etableringen af jernbanenettet fra 1860’-erne og frem havde stor betydning for havnenes udvikling. Banerne var en forudsætning for at få varerne fra produktionsstedet til udskibningen eller fra havnen og ud i oplandet. Alle industrihavne har haft jernbanespor og ikke sjældent blev banegården placeret tæt ved havnen.

Mange steder blev kombinationen af en driftig havn og en jernbane en afgørende faktor i kampen om opland og økonomisk fremgang.

Slagteriet på havnen

Den voksende import af korn, foder- og gødningsstoffer medførte byggeri af silo-pakhuse og siloer på omtrent alle trafikhavne. Placeringen af slagterier på havnen (som bl.a. i Rudkøbing) hører med til denne fortælling såvel som kvægeksportmarkeder og kvægtorve på havnene, som i bl.a. de østjyske havne eller Nykøbing Falster.

Indførslen i form af træ og brændsel – væsentligst kul – havde på den anden side også stor indflydelse på havnenes opbygning.

Fra periodens begyndelse bestod havneområderne ofte af store oplagspladser til træ og kul, og der var kun få bygninger. Flydende brændsel i form af petroleum blev indskibet fra sidst i 1800-tallet og senere også olieprodukter.

Gasværker

Dette skabte særlige adskilte havneområder i form af olie- eller benzinhavne med en mangfoldighed af tanke og beholdere. På flere havne blev der opført gasværker, som kom til at ligge praktisk – tæt ved de nødvendige kul til gasproduktionen. Det gælder bl.a. gasværket i Svendborg.

Oliehavnen er et karakteristisk træk på mange større havne og i stigende grad koncentreret på få lokaliteter.

Færgerne

De fleste havne har haft færgeforbindelser og dermed færgelejer, og for nogle havne har denne funktion været af afgørende betydning for havnen og dens struktur. Værftsindustrien, som er direkte knyttet til havet, har også præget havnenes opbygning.

På stort set alle havne har der været små bådebyggerier og værfter. I 1600-tallet og 1700-tallet byggede man direkte på stranden. Senere blev der etableret mindre ophalerbeddinger og små skibsbyggerier, mens den større produktion af træskibe og senere stålskibe blev koncentreret på færre havne.

De store værftsområder med markante bygninger, dokker og beddinger sætter deres præg på fynske havne som Odense og Svendborg og i et vist omfang skipperbyen Marstal på Ærø.

Fiskeriet

Fiskeriet har i varierende grad præget havnene primært i form af mindre bådehavne. Sine steder – særligt i det vestjyske og på Bornholm – har fiskeriet været afgørende for havnene, og der er ofte etableret en tilknyttet fiskeindustri.

Mange industrivirksomheder blev placeret ved havnen, fordi transportforbindelsen var vigtig – både i form af havnen og jernbanenettet. I nyere tid har man placeret industri ved havnen, fordi der i forvejen var anden industri eller fordi der var store arealer ledige (ofte som følge af udvidelser af havnen ved opfyldninger).

Industrien

Dermed er der kommet megen industri til på havnenære arealer, uden at disse virksomheder reelt bruger søvejen. Et typisk træk er også, at man har benyttet udfyldte arealer til lossepladser og rensningsanlæg.

Et af de mest gennemgående træk for de danske industrihavne er utvivlsomt de markante komplekser af pakhuse, silopakhuse og siloer i forbindelse med korn- og foderstofvirksomhederne sammen med de store, åbne oplagspladser, der stadig er en væsentlig del af en havn.

 

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?