De fleste kirker har taget Allehelgen til sig, og kirkegangen kan sammenlignes med den, vi har en juleaften. Søndags gudstjenesten er fyldt af mennesker, der samles om en atmosfære af sorg, eftertanke og en stilhed, skriver fhv. sognepræst Agnethe Zimino fra Korsvejskirken
Af fhv. sognepræst Agnethe Zimino
Allehelgen falder altid første søndag i november. Det er en søndag, hvor vi mindes vore døde, både dem vi selv har mistet og taget afsked med, og alle dem, som gennem århundreder har været med til at bære den kristne tro videre fra generation til generation.
Velkommen i kirke
I mange kirker bliver der inden søndagen sendt invitationer ud til alle de, som har mistet en pårørende indenfor det år, som er gået, og derfor fyldes kirkerne med mennesker og deraf den helt specielle stemning. Nogen har lige mistet. For andre er der nu gået nogle måneder. Nogen sidder forstenede af sorg og savn, og tårer triller. Andre er stille og eftertænksomme. Man kan fornemme, at de er kommet videre i den sorgbearbejdelse, som vi alle har brug for, når vi har mistet et menneske, vi holdt af.
(Artiklen fortsættes under billedet)
Under gudstjenesten er der de fleste steder opstået den skik, at navnene på de afdøde, som er døde siden sidste års Allehelgen, bliver læst op, og ligeså mange, sognet har mistet, ligeså mange lys er tændt på eller omkring den døbefont, som kendetegner Guds løfte til os, at vi i liv og død er Guds børn, og at vi har lov til ikke at frygte døden, for Jesus har banet vej for os.
Verdens lys
”Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør” Johs.evangeliet kap.11 vers 25. De ord kan kædes sammen med et andet ord, som Jesus sagde: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Johs. Evangeliet kap. 8 vers 12 Forstå det, kan vi ikke, men vi kan vælge at tro på, at der er et liv efter døden, hvor utroligt, det end lyder!
Allehelgen har således et positivt budskab, som vi kan tage til os, hvad der end sker os! I bibelen er der faktisk mange steder, hvor der tales om et evigt liv. I Johs.1 brev kap. 5 vers 13 står der: ”Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.”
Allehelgens historie
Oprindelig lå Allehelgen 1. november, men i 1770 flyttes dagen til første søndag i november. Der knyttes for øvrigt flere traditioner til dagene omkring.
Den 2. november fejrer man i den katolske kirke Allesjæles dag. Her går man i forbøn for de dødes sjæle. I middelalderen bad man om, at tiden i skærsilden, som man så som en renselses tid mellem døden og Himlen, måtte blive forkortet. Efter reformationen blev Allesjæles dag afskaffet i Danmark, fordi man i den lutherske kirke (folkekirken) tog afstand fra tanken om en skærsild.
I den katolske kirke højtideligholdes Allehelgen også ved at mindes de katolske helgener og de kristne, som er gået i døden myrdet pga deres kristne tro.
Allehelgen har været et højtid i kirken siden 800 tallet, og som sagt gennem de senere år har vi fået øje på den igen med det resultat, at det er en af de søndage med den største kirkegangsdeltagelse! Ikke så dårligt endda, for døden og tanker om døden er jo noget, som optager de fleste mennesker!
Og hvad så med Halloween?
Halloween stammer fra Skotland – fra kelterne og bygger på den forestilling, at der denne aften var en risiko for, at de døde vendte tilbage for at hjemsøge de levende. Kelterne holdt dagen den 31. oktober som en nytårsfest, hvor man fejrede, at høsten var i hus, og nu begyndte vinteren og det nye år. Man tændte bål og tændte lys for at skræmme de dødes ånder væk, og man udhulede roer og tændte lys i dem. Det var en dag fyldt med frygt og mørke!
(Artiklen fortsættes under billedet)
I 800 tallet forsøgte kirken så at overtage Halloween, som egentlig dengang hed ”Samhain”. Det er sket flere gange i kirkens historie, at en hedensk fest blev overtaget af kirken. Den kristne jul ligger jo også ovenpå en hedensk fest – nemlig vintersolhverv.
Roerne er nu blevet afløst af græskar, og traditionen med Halloween vandrede med indvandrere fra Irland og Skotland til USA.
Fra USA til Danmark
Først her omkring år 2000 kom Halloween skikkene til Danmark, og nu er det næsten, som om Fastelavnsfesten er blevet overgået af de Halloween skikke med uhyggelige udklædninger og det at skabe uhygge, død og mørke. Det er min fornemmelse, at voksne bedre kan engagere sig i Halloween end i fastelavns-løjerne.
Der er verden til forskel på Allehelgen og Halloweens budskab. De to kan næppe forenes. Allehelgens gudstjenesterne er fyldte med alvor og med et opstandelseshåb, som vi alle har brug for. Halloween lægger vægt på det gys af uhygge, som vi mennesker også har lyst til at være i – mere eller mindre – alt efter temperament.
Personligt
Jeg holder nu personligt mest af Allehelgen med dens gudstjeneste, og selvom jeg ikke har mistet nogen, jeg holdt af i året, der er gået, så har jeg alligevel brug for at tænke på venner og bekendte, som døde i året, der svandt, samt alle dem, som gik forud for os, og så er der håb, ja,vished hos mig, at døden ikke får det sidste ord! Jesus siger efter sin opstandelse: ” Jeg lever, og I skal leve!”
Velkommen i kirke og hyg jer da også med Halloween, hvis I har brug for lidt gys og lidt sjov, men gør nu ikke børnene for bange!
