Torsdag 4. november kl. 19 er foredrag med forsker i kommunalreformer og kommunalpolitik, Roger Buch, i Bibliotekshuset på Rodosvej 4. Han fortæller om kommunalvalgene og stiller spørgsmålet: Er kommunalt selvstyre snart fortid?
Af Lene Dam Jørgensen
Torsdag 4. november kl. 19 er der foredrag med forsker i kommunalreformer og kommunalpolitik, Roger Buch, i Bibliotekshuset på Rodosvej 4. Han vil fortælle om kommunalvalgene og stille spørgsmålet: Vil der altid være kommunalt selvstyre?
Tirsdag 16. november er der kommunalvalg, og der er som altid stor opmærksomhed omkring udviklingen i antallet af kandidater, valgdeltagelsen, selve valgresultatet og den efterfølgende konstituering med placeringen af borgmesterkæderne for de næste fire år.
Roger Buch stiller her skarpt på, om der overhovedet en fremtid for lokalt selvstyre, og om det ikke er vigtigere, hvad der sker på Christiansborg? I hans oplæg ser han også på de økonomiske fremtidsudsigter for kommunerne frem mod 2025.
Hyppigt citeret
Roger Buch er forsker i kommunalreformer og kommunalpolitik og en af Danmarks mest citerede samfundsforskere. Han har en dansk ph.d. i statskundskab og er forskningslektor i samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og centerleder for Media Maker Space sammesteds. Roger Buch har skrevet flere bøger.
For dem, der føler at de godt kunne blive klædt lidt bedre inden kommunalvalget, så er der altså her mulighed for at blive lidt klogere.