Unge talenter på scenen i Dragør Revyen

Det er fire unge skuespiltalenter, der prøver kræfter med revygenren i Dragør Revyen, der havde premiere  i går fredag 5. november. Men trods deres unge alder er de alle hjemmevante i revygenren.
Masser af humor på scenen i årets Dragør Revy.

 

“Revyer kan være et frikvarter og en debat på samme tid, hvis man ønsker det”, fortæller 22-årige Daniel Spenner, der betræder Dragør Revyens scene for første gang. Emilie Børn Kilting supplerer:

“Jeg elsker at gøre grin med folk på en kærlig og humoristisk måde. Og at man tit kan genkende sig selv og andre i nogle af de typer, man spiller på scenen. Og så elsker jeg bare et godt grin…”

Lidt jul og masser af sjov

Dragør Revyen har en næsten 100-årig tradition for at tage kærligt gas på byen, tidsånden og dem, der stikker næsen frem. Og i år er ingen undtagelse, lover instruktør Thomas Findval Sølvskov:

“Vi har en god blanding af sjove og festlige numre i år, og så kommer vi heller ikke uden om at få lidt julestemning ind i revyen, når nu vi spiller i hele november. Det er ikke for ingenting, at årets revy hedder “Julen har bragt velsignet revy”. Men man skal omvendt heller ikke forvente, at det hele handler om jul, for det gør det absolut ikke,” siger instruktøren.

Dragør Revyen havde premiere fredag 5. november og spiller på Dragør Fort til og med 27. november. Køb billet på www.dragoerrevyen.dk/billetter2021/

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?