Petri og Hannibal giver koncert i Store Magleby Kirke

Søndag 14. november besøger duoen Michala Petri og Lars Hannibal koncert i Store Magleby Kirke. Samme eftermiddag kl. 15 er der jazzkoncert for hele familien i Dragør Kirke med Casper Mikkelsens jazzband.

Fornemme musikanter og par: Michala Petri og Lars Hannibal

 

Af Lene Dam Jørgensen

Søndag 14. november kl. 15 holder duoen Michala Petri og Lars Hannibal koncert i Store Magleby Kirke. I år kan den berømte duo øvrigt  fejre 30-års jubilæum som kammermusikduo.

Ved denne koncert spiller de værker af Bach, Vivaldi, Händel, Nielsen, Grieg, Piazzolla – og også musik fra andre dele af verden. Der er således lagt op til en koncert på højeste niveau med virtuos kammermusik.

Michala Petri og Lars Hannibal har gennem årene givet mere end 1.500 koncerter over hele verden, og deres repertoire favner hele den klassiske musiklitteratur.Der er fri entré.

Debuterede i 1969

Michala Petri er blokfløjtespiller og en af nutidens største virtuoser på sit instrument. Fra hun var ganske ung, har mange komponister skrevet blokfløjtemusik til hende. Hun debuterede som solist i Tivolis Koncertsal i 1969 og studerede derefter i Hannover i Tyskland.

Michala Petri har fået internationale topanmeldelser og både nomineringer og priser blandt andet to Grammy-nomineringer, tre Echo-musikpriser og Årets Danske Klassiske Udgivelse. I 2000 modtog hun også Léonie Sonnings Musikpris i 2000 og modtog den europæiske kulturstiftelse Pro Europas solistpris i 2005.  I 2010 modtog hun Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen

Guitar og lut

Lars Hannibal er en guitarist og lutspiller. Han studerede guitar på konservatoriet i Aarhus I 1992 blev han gift med Michala Petri. Lars Hannibal er også direktør for sit eget pladeselskab, Our Recordings. Et stykke af Joan Albert Amargos på en af pladeselskabets cd’er, Movements og blev i 2008 nomineret til en amerikansk Grammy.

Familiekoncert

Søndag 14. november kl. 15 er der også jazzkoncert  – i Dragør Kirke. Casper Mikkelsens hjerte banker for trommerne, og sammen med hans jazzband inviterer han alle børnefamilier ind i sit rytmiske univers fuld af trommehistorier, skæg og ballade.  Spørgsmålene melder sig: Hvor kommer trommer fra? Hvordan blev de til et trommesæt? Det giver koncerten svar på.

Casper Mikkelsen – bag trommerne

Det er en koncert, der fortæller om trommernes og jazzmusikkens historie fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle. Koncertens repertoire spænder bredt.  Det er jazz i børnehøjde for hele familien.

 Et erfarent band

Jazzbandet har givet over 100 koncerter i hele Danmark, og Casper Mikkelsen og hans jazz har kunnet sprede både rytmemæssig nysgerrighed og musikalsk virkelyst hos den yngste generation og deres forældre over hele landet. Også her er der fri entré.

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?