Julekoncert med Tårnbykoret

Lørdag 4. december er der julekoncert med Tårnby Koret i Kastrup Kirke. Søndag 5. december inviterer Korsvejskirken børn og voksne til julehygge.

Der er julearrangementer både i Kastrup Kirke og i Korsvejskirken.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Lørdag 4. december kl. 14 er der koncert i Kastrup Kirke på Kastruplundgade 3 med Tårnbykorets julekoncert. Publikum kommer til at høre masser af iørefaldende og festlig julemusik, når koret synger deres traditionsrige juleprogram.

Julehygge i Korsvejskirken

Søndag 5. december kl. 11 inviterer Korsvejskirken på Sirgræsvej 81 til julehygge lige efter gudstjenesten, der holdes kl. 10. Julehyggen består af musik, salg af gløgg, sodavand, æbleskiver og pølser. Derefter er der gaver, da der holdes bankospil, og præmierne siges at være flotte.

Overskud fra salget går til at hjælpe mennesker i sognet, som har brug for en ekstra håndsrækning i julen.

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »