Juleaften med hjemløse hos KFUM

Kirstine Andersen og hendes mand Jørgen Blomqvist er frivillige juleaften i KFUM’s Kollegium for hjemløse på Artillerivej. Her er de er med til at give hjemløse og tidligere beboere en hyggelig juleaften.

Der er julehygge med frivillige og nuværende og tidligere beboere i KFUM’s Kollegium for hjemløse på Artillerivej. (Foto: Christian Blom-Bloch)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Kirstine Andersen og hendes mand Jørgen Blomqvist er hvert andet år frivillige juleaften i KFUM’s Kollegium for hjemløse på Artillerivej. De har hjulpet til tre eller fire gange over de sidste ti år med at give hjemløse og tidligere beboere på KFUM’s Kollegium en sjov og god juleaften.

Kirstine og Jørgen tager derud om eftermiddagen juleaftensdag og hjælper med at dække bord sammen med de ansatte og beboerne. De plejer at være op til et halvt hundrede mennesker juleaften, hvoraf 10 er tidligere beboere, og der er også mange af anden etnisk oprindelse. Det er også muligt at komme i kirke juleaften, og Kirstine tager dem, der er interesserede, med i Solvang Kirke til juleaftensgudstjeneste.

Har mange må være med?

Efter julegudstjenesten har Kirstine en leg fra hendes egen familie, som der leges juleaften og den hedder ”Mus”. Det er en sjov leg med guf og pebernødder, som alle morer sig med.

KFUM’s Kollegium er et samlingssted. Hvis tidligere beboere ikke har nogen at holde jul med, så kommer de der. Hvordan det bliver i år vil tiden vise. Hvis der kommer flere restriktioner, må kun dem der bor på kollegiet deltage i juleaftensfesten.

Musik og julemad

Omkring kl. 18 er der julemiddag. Der er flæskesteg, brun sovs, rødkål, æbler, and og ris a la mande, og der er også en mandelgave.

Kirstines mand er musiker på fritidsbasis og spiller guitar i løbet af aftenen. Kirstine siger, at der er en rigtig god stemning. De frivillige går rundt og hygger og snakker og hjælper. Det, at nogen har valgt at holde jul med dem, synes de hjemløse er rigtig hyggeligt og dejligt. Hendes mands musik er hyggelig og han har også fundet en julehistorie, som der læses op, fortæller hun.

Julegaver og juletræ

De går omkring juletræet og bagefter danser de rundt i hele kollegiet og synger ”Nu er det jul igen”, og så er der julegaver.

Alle får en julegave og det gør de frivillige får også. Det minder om en rigtig almindelig juleaften. Der bliver læst højt fra juleevangeliet og de skiftes til at vælge de salmer, der synges. På KFUM’s Kollegium holdes der også noget 2. juledag og nytårsaften.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Kirstine – jul med hjemløse

Kirstine har flere hyggelige og sjove oplevelser at kunne se tilbage på som frivillig. ”Der er nogle møder, der lige pludselig opstår ud i det blå, og nogle gange har det været at spille Mus, hvor vi er blevet så optaget af det, at vi gik i barndommen hver især,” fortæller hun.

På tværs af kulturer

”Der er også nogen med, der er muslimer, og jeg kan huske et år, hvor jeg sad med tre til fire sammen, og så spurgte jeg, om det var første gang, at de holdt jul. Altså, det var sjovt at snakke med dem om.

Det var helt tydeligt, at de syntes, at det var så hyggeligt at være med til en dansk jul, fordi de havde set det mest fra det her med Jingle Bell og julemænd, stormagasiner og julekataloger, så det virkede som en meget materialistisk højtid. De var glade for også at opleve en anden side af julen. Det syntes de var en stor oplevelse, og gjorde dem glade for at være med. Og de fandt ud af, at julen er ikke kun det, der foregår i stormagasinerne og alle julekatalogerne.

Et hjem for hjemløse

KFUM’s Kollegium består af værelser med fælles spisekøkken og opholdsstue, toiletter og bade.  Det er et herberg, hvor de hjemløse kan bo, og de skal have et andet problem end hjemløshed  – såsom arbejdsløshed eller psykiske problemer. Nogen kan også være kommet ud af fængslet og ikke have et sted at bo.

De ansatte arbejder med at skabe trygge rammer og hjælper de hjemløse på fode igen og støtter dem på vej ud i egen lejlighed. Ingen må have misbrugsproblemer på stedet.

Kirstine er konsulent og underviser og selvstændig. Derudover sidder hun i bestyrelsen i KFUM Kollegiet.

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?