Det var Zittans…

På Amagerbrogade ligger mange spændende butikker  – en af de mere specielle er “Det var Zittans”, der er en boghandel, som en boghandel bør være…

Der er masser at ligge på og gode julegaver indenfor hos “Det var Zittans…” (Foto: Finn Edvard)

 

Vist er Amagerbrogade en livlig handelsgade, men nogle butikker er alligevel mere spændende end andre. Det gælder således i højeste grad butikken i nummer 205, et stykke ude, hvor vi finder bagbutikken “Det var Zittans”, der ganske enkelt er en boghandel – som en boghandel bør være.

Her har været boghandel siden 1937. I en periode hed boghandleren Zittan  – og den nuværende ejer fik derfor den lyse idé at kalde butikken for “Det var Zittans”.

Notesbøger og Tintin

Forretningen er som en boghandel i en romantisk engelsk julefilm: Fyldt med gode bøger, rigtigt gode, publikumsvenligt vendt ud til kunderne med forsiden, her er LP’er, notesbøger, kalendere, Tintin-figurer, Viking-blyanter (de er de bedste), og meget, meget mere.

Her er venlig og særdeles kyndig betjening – og udenfor Corona-tiderne kan man få en kop kaffe og sidde og læse lidt midt i butikken.

Der er åbent om søndagen i denne julemåned, skulle vi hilse og sige. Og der er en god idé at kigge ind på hjemmesiden: Der er også podcast…

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?