Hvem får kulturprisen i Tårnby?

Tårnby Kommune inviterer til et festligt arrangement på Tårnby Hovedbibliotek torsdag 10. februar kl. 18, når kulturprisen 2021 skal overrækkes.

På torsdag uddeles Kulturprisen i Tårnby. (Foto: Finn Edvard)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Tårnby Kommune inviterer til et festligt arrangement på Tårnby Hovedbibliotek torsdag 10. februar kl. 18, hvor kulturprisen 2021 overrækkes.

Tårnby Kommune hylder en gang om året det rige og varierede kulturliv i Tårnby med en kulturpris. Prisen går i år til en aktør, som har gjort sig særligt bemærket på det kulturelle område i 2021.

Indsats og talent

Modtageren af årets kulturpris har enten markeret sig med en ekstraordinær indsats eller et særligt talent på det kulturelle område. Det kan være inden for litteratur, musik, teater, billedkunst, oplevelser og fortællinger. Modtageren af kulturprisen kan også være en person, en gruppe, en forening eller institution, men prisen kan også gå til amatører og professionelle.

Aftenen starter med, at borgmester Allan S. Andersen byder velkommen. Derefter overrækkes kulturprisen af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Klaus Bach. Efterfølgende takker prismodtageren for prisen og derefter er der festlig musikalsk underholdning. Der er også et mindre traktement.

Interessede skal tilmelde sig på Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?