Lysfestival på Peder Lykkes Vej

Der er lysfestival i Remiseparken på Peder Lykkes Vej fra 4. til 27. februar fra kl. 17 til 23, hvor der er fokus på, hvilken betydning elektrisk og lysforurening har på biodiversiteten.

Der er lysfestival i hele København i hele februar. (Arkivfoto)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Der er lysfestival i Remiseparken på Peder Lykkes Vej 71 indtil søndag  27. februar fra kl. 17 til 23. Lysfestivalen i Remiseparken er arrangeret af Miljøpunkt Amager, Copenhagen Light Festival og Miljøpunkt Østerbro.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lysfestival i Remiseparken

Selve festivalen hedder “BUGS” – The Day of the Dead – og fokuserer på, hvilken betydning elektrisk lys og lysforurening har på biodiversiteten, altså variationen i den levende natur, og de mange insekter, der er vågne og aktive om natten. Lysforurening er en faktor, der hidtil har været undervurderet i det massive tab af biodiversitet og arter, som er tilfældet i dag.

Trange vilkår

Når det er sjældent, at det bliver mørkt, har biodiversiteten det svært. Gennem de seneste 100 år er kunstigt lys steget kraftigt. Der er lys i husene, på bilerne, i parkerne og i gadelamperne.

Værket består af syv insektlanterner, der er fremstillet af genbrugte faldskærme og sejl. Lanternerne er sat fast på den belysning, der er allerede er i Remiseparken, og der kommer derfor ikke ekstra lys.

Kunstneren og konceptudvikleren er Åsa Frankenberg, der er svensk lysdesigner. Hun har tidligere arbejdet på små scener og også løst flere opgaver på Det Kongelige Teater.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?