”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have…”

”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade…” Fhv. sognepræst Agnethe Zimino fortæller historien om fastelavn og om traditionen på Amager.

I Dragør er der traditionsrigt fastelavns-arrangement med deltagelse af adskillige ryttere. Det er en gammel skik.

 

Af fhv. sognepræst ved Korsvejskirken Agnethe Zimino

Det er snart fastelavn, og denne sang vil kunne høres rundt omkring i landet. Den sang vi også, da jeg var barn…

Men hvorfra stammer denne skik med at fejre fastelavn?

Fastelavn betyder ”Aftenen før fasten”, på tysk “fastelabend” og arrangementet var traditionsrigt især i lande syd for Danmark. I de sydeuropæiske lande kaldte man fastelavn for karneval, som betyder “farvel til kødet”.

Fest før fasten

Anledningen var, at nu begyndte kirkens fastetid, og derfor skulle der festes. Fra gammel tid fastede man 40 dage inden påske. Fastetiden – det var altså og er stadig en forberedelsestid, inden kristendommens vigtigste højtid, påsken, skulle fejres.

Da reformationen kom i 1536, ophørte fastepligten, men skikken med fastelavn fortsatte. Kirkens læsninger, musik og liturgi bærer også i dag præg af, at fastetiden er en tid til fordybelse, eftertænksomhed og status over ens liv og ens forhold til Gud.

Flæske-søndag

Oprindelig var fastelavn aftenen før den kristne faste, men hurtigt udviklede fastelavnsfesten sig til også at blive holdt flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag. ”Hvide”, fordi man fik mælkemad med fastelavnsboller, som kom hertil fra Tyskland i 1600-tallet. Flæsk taler nok for sig selv. Man forspiste sig nemlig til fulde i flæsk og kød. Nogen lod endog fastelavnsfesten vare helt indtil søndag, og ugen blev så kaldt ”den gale uge”.

Et kors i panden

Men fasten begynder helt rigtigt onsdag – askeonsdag – i den syvende uge før påskedag. Askeonsdag gik man i kirke og fik tegnet et kors i panden med aske, mens præsten sagde: “Husk, menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage…”

I mange kirker er denne skik indført igen, hvor menigheden på denne måde bliver mindet om, at vi engang skal dø, og at vi derfor må forberede os på det, og det at faste inden påske har også fået sin betydning på forskellige måder. Nogen faster mere eller mindre. Andre afholder sig fra at ryge, drikke kaffe, spise chokolade og leve mere sundt. Alt sammen for måske at bruge mere tid på bøn, bibellæsning og tid til eftertanke. Flertallet af kirkegængere holder dog ikke fasten som sådan.

Fastelavn på Amager

Tilbage til selve fastelavns-festerne – især som man gjorde det i gamle dage på Amager.

Først var der fest for de voksne. I Kastrup begyndte man allerede lørdag med maskerade, som det blev kaldt. Glasmager Kai Olsen, født i 1903, fortæller, at de voksne kom udklædt til glasmagernes festsal, og så sluttede festen først den følgende morgen og aldrig før kl. fire eller fem. Børnene holdt sig udenfor og gik op i at gætte, hvem de forskellige udklædte voksne var.

Børnene var klædt ud både søndag og mandag, og de løb rundt til folk og sang og raslede, og så slog man katten af tønden.

En levende kat i en tønde – godt det ikke er i dag!

En levende kat

Vold mod dyr var et fast element i ældre fastelavnsskikke: Katten i tønden var oprindelig en levende kat. Katten blev betragtet forbundet med det onde. Den blev lukket ind i en tønde, og så blev katten og dermed det onde jaget væk. I dag går legen heldigvis mere ud på at få slået slik og andet godt ud af tønden og få kåret en kattekonge og en kattedronning. Helt indtil 1800 tallet var der en levende kat i tønden.

Den traditionelle ringridning 

Den mest almindelige skik fra gammel tid var at “ride fastelavn”: De unge mænd red rundt til sognets gårde, hvor de blev beværtet med brændevin og samlede ind til fastelavnsgildet, som alle beboere blev indbudt til. Rytterne var i hvide skjorter, og hestene pyntede med kulørte bånd og bjælder. I forbindelse med fastelavnen var der forskellige konkurrencer, hvor vinderen blev kåret til konge, prins eller greve og vandt visse privilegier som f.eks. skattefrihed det følgende år: Man slog katten af tønden, holdt ringridning eller stak til stråmanden (en udstoppet figur).

(Artiklen fortsættes under billedet)

Agnethe Zimino – fortæller om fastelavn.

Ved havnen arrangerede fiskerne bådeoptog (en fiskerbåd på en vogn blev trukket gennem byens gader) eller dystløb, hvor to mænd fra hver sin båd med lange stager forsøgte at skubbe hinanden i vandet.

En væsentlig del af fastelavnsfejringen på Amager i dag har stadig præg af de gamle traditioner – dog er der ingen præmier som skattefrihed, men måske var det en ide at indføre det igen, ikke?

Fri i skolen

Fastelavnsmandag var helt frem til 1960’erne en skolefridag, men med lørdagsundervisningens afskaffelse blev den inddraget. Jeg husker personligt, at vi altid havde fri fastelavnsmandag.

Fastelavnsris kender vi også til i dag.

I gamle dage piskede man både mennesker og dyr af hunkøn med pile – eller birkeris for at fremme frugtbarhed. Nu bruges fastelavnsris vist mest til pynt i stuerne eller til at vække forældrene om morgenen.

Hav en god og festlig fastelavn og en inspirerende fastetid!

 

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?