Spændende film om Hvidstensgruppens efterladte

Ældre Sagen i Dragør inviterer onsdag 16. marts kl. 14 ældre til at se biograffilmen: Hvidstengruppen II De efterladte i Dragør Bio.

Hvidsten Kro. Centrum for tragisk drama under besættelsen – og serverer stadig kroens berømte æggekage. (Foto Finn Edvard)

 

Af Lene Dam Jørgensen

 

Ældre Sagen i Dragør inviterer onsdag 16. marts kl. 14 ældre til at se biograffilmen: “Hvidstengruppen II – De efterladte” i Dragør Bio.

Historien om Hvidstensgruppen med kromanden Marius Fiil blandt medlemmerne ret landskendt og filmatiseret. Nu er der kommet en opfølger til filmen. Den foregår umiddelbart efter at Tulle Fiil og hendes søster Gerda dømmes til rædslerne i et tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er alle blevet henrettet.

Tulle tvinges til at efterlade sin toårige datter hos sin mor Gudrun, hvorefter Tulle og Gerda føres ned gennem Tyskland som krigsfanger. Samtidig må Gudrun kæmpe derhjemme for at få sine døtre hjem til kroen i Hvidsten.

Modstandskampen

Instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis og producer Regner Grasten står igen bag fortællingen om familien Fiil og kamp mod tyskerne. På rollelisten ses Bodil Jørgensen som Gudrun og Marie Bech Hansen som Tulle.

Der vil blive serveret en let forfriskning til arrangementet og det koster 25 kroner at deltage. Tilmelding kan ske i Informationen på Wiedergården eller via Ældre Sagen Dragørs hjemmeside.

Æggekagen

Hvidsten Kro er stadig et uhyre populært spisested og udflugtmål med smuk beliggenhed mellem Randers og Mariager. Bl.a. er husets æggekage kendt for at være blandt landets allerbedste og har været på kroens menukort i generationer. En omvej værd…

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?