Tårnby vil hjælpe Ukraine

Forleden blev der holdt et velbesøgt netværksarrangement om Ukraine på Tårnby Hovedbibliotek.

 

Forleden blev der holdt netværksarrangement om Ukraine på Tårnby Hovedbibliotek, og det var meget godt besøgt. I Tårnby kommune er interessen både blandt borgere og foreninger for at hjælpe de ukrainske flygtninge stor.

Op mod 100 mennesker var mødt op og viste stort engagement. Flere foreninger havde stande, hvor der var informationsmateriale. Disse stande fungerede også som et mødested, hvor nysgerrige kunne blive klogere på foreningens tilbud og aktiviteter, hvad angår de ukrainske flygtninge.

Det store engagement

Borgmester Allan S. Andersen deltog også i netværksarrangementet og var rigtig tilfreds med det store engagement, som deltagerne udviste:

”Siden den frygtelige situation i Ukraine opstod, har vi i Danmark været stærkt optaget af, hvordan vi kan hjælpe Ukraine. Det gælder også her i Tårnby, hvor mange foreninger og frivillige borgere har lagt mange kræfter i at hjælpe de ukrainere, som allerede er kommet eller som vi forventer vil komme i den kommende tid. Derfor var det rigtig godt, at vi holdt det her netværksarrangement, hvor foreninger og borgere kunne møde hinanden og sammen være med til at få sat hjælpen på skinner, ” sagde Allan S. Andersen.

Seneste artikler

 

Fik du læst?