Påsken er vores allervigtigste højtid

Vi er med Palmesøndag gået ind i den uge, som pr. tradition kaldes for Den Stille Uge, fortæller fhv. sognepræst Agnethe Zimino

Den sidste nadver

 

Af fhv. sognepræst ved Korsvejskirken, Agnethe Zimino

Jeg ved ikke, hvor stille ugen nu er her i 2022. Før i tiden bar ugen præg af absolut mangel på underholdende begivenheder – ingen biografer var åbne, ingen forlystelser af nogen art. Tiden var præget af et koncentreret fokus på forberedelse i tanke og handling på de begivenheder, som leder op til det, der virkelig er påskefejringen – nemlig Jesu opstandelse påskemorgen. Først den dag er det påske!

Tid til eftertanke uden tunge regler

Nu er tiden anderledes, men måske lever vi netop i en tid, hvor det er godt at besinde sig – godt at se opad og indad. Godt at finde ind til centrum i vores kristne tro.

Jeg taler ikke for, at vi skal ændre vores tilværelse og ønske at lukke alt, hvad der kan være af fornøjelser i denne uge, men i en verden, hvor vi dagligt hører om krig og ødelæggelse, ondskab og mørke, der har vi brug for at finde ro og håb i en tro og en tillid til den Gud, som blev menneske og viste os, at der er LIV at få både her, og når vi engang lukker vore øjne. Midt i meningsløsheden er der en mening at få.

Ukrainere kan lære os meget

Jeg kom til at tænke på det, da jeg så en stor folkemængde i Ukraine samlet i en næsten ødelagt kirke, fordi vi nu er gået ind i Den Stille Uge. Nu var det snart påske – ganske vist for Ukrainere og mange andre i verden gennem en lidelseshistorie, som nok kunne og kan sammenlignes med Jesu lidelseshistorie, så forfærdelig er Ukrainernes tilværelse i den krig, som vi dagligt henter billeder fra. Påske kommer — derfor så ukrainere, at der var håb og hjælp selv midt i meningsløshedens krigshelvede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Agnethe Zimino

Ukrainernes komme til vores land kan måske få betydning for os lunkne kristne, for deres tro og tillid til barmhjertighedens og kærlighedens Gud kan være et godt forbillede for os. De er for alvor ramt af lidelse, og netop derfor henvender de sig til påskens Herre og frelser, for det er deres eneste håb, og det giver dem styrke til at holde ud i forfærdelige tider.

Selv kirkeklokkerne tog del i forberedelserne til påske

Den Stille Uge er en forberedelsesuge på lidelseshistoriens vej til Påskemorgen. For øvrigt så er det interessant, at selv kirkeklokkerne var dæmpet i den uge før i tiden. Ugen blev også kaldt Dimmelugen, fordi klokkerne i denne uge dimlede. Det vil sige, at de ikke klingede så klart og stærkt, som de plejede. Man viklede klæde om de almindelige klokke knebler, og det betød en dæmpet og blid lyd.

Nogen gange blev ugen også kaldt Den Hellige Uge eller Den Store Uge.

Opfordring til konkret forberedelse til påske

Nu er ugen begyndt, inden dette kommer på i AmagerNyt, men lad os alligevel forberede os lidt bedre på påskens højtid. Måske skal det ske ved at læse om Jesu lidelse, død og opstandelse, så enhver i Danmark virkelig ved, hvad højtiden betyder, eller kirkens mange forskellige gudstjenester kan betyde en ny indlevelse i, hvad påske og før påske begivenhederne betyder – også for os som mennesker i en usikker og mørk verden.

Vi må bekæmpe uvidenheden, som desværre er stor.

Et barn kom engang ind i kirken, så et kors og spurgte mig: Hvad er det for et kryds? En anden spurgte, da hun så et krusifix. Hvem er det, der hænger der? Nogle kendte sad længe i Hvem vil være millinær og spekulerede på, hvad der skete skærtorsdag? Vi skylder kommende generationer ikke at glemme, hvorfor vi er kristne her til lands!

Hav en god påske, når den tid kommer!

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?