Der er kommet ro på skaterbanen

Politiet har haft det fokus på en gruppe unge, der har skabt utro ved skaterbanen i Tårnby og det har skabt rolige forhold på stedet

 

Politiet modtog sidste år flere henvendelser fra borgere om en gruppe unge, som af og til hængte ud, støjede og svinede ved skaterbanen i Tårnby. Det er også blevet adresseret i borgerrådet, der siden sidste sommer har sat fokus på, hvordan man styrker trygheden i Tårnby yderligere. Her har beboere tæt på skaterbanen fortalt om, at de er generet af gruppen af unge.

Nærpolitiet har gennem længere tid været opmærksomme på problemet, og har derfor – også inden temaet blev drøftet på borgerrådet – øget antallet af besøg ved skaterbanen både i uniform og ind imellem også i civil.

De lokale betjente og SSP Tårnby har desuden arbejdet målrettet og kriminalitetsforebyggende med de unge med en uhensigtsmæssig adfærd, som de lejlighedsvis har truffet ved skaterbanen.

Betydelig forbedring

”Vi oplever en betydelig forbedring på stedet. De unge, som af og til opførte sig uhensigtsmæssigt ved skaterbanen, ser vi ikke længere i området. I dag er adfærden for langt de fleste af de unge, der hænger ud ved og bruger skaterbanen rigtig god,” siger leder af Amager nærpoliti, politikommissær Bjarke Alberts.

”Vi vil fortsat patruljere ved skaterbanen – og holder øje med, at der ikke opstår nye udfordringer i takt med, at vejret bliver bedre og flere rykker udendørs,” siger Bjarke Alberts.

”Hvis man oplever problemer eller uhensigtsmæssig adfærd – det kan være på skaterbanen eller andre steder – vil vi stadig meget gerne høre om det,” siger politikommissæren.

Man kan kontakte de lokale betjente direkte. Find nummeret til Din Betjent på www.dinbetjent.dk.

Seneste artikler

 

Fik du læst?