Ta’ med på tur i Luftrummet ved Ørestad

Mandag 9. maj inviterer By & Havn til en gåtur ved Luftrummet på Asger Jorns Allé

By & Havn inviterer til gåtur i Ørestad Syd

 

Af Lene Dam Jørgensen

Mandag 9. maj fra kl. 18 til 19.30 inviterer By & Havn til en gåtur ved Luftrummet på Asger Jorns Allé 13 i Ørestad Syd.

Rita Justesen, der er Chef for planlægning og bæredygtighed i By & Havn, er vært på gåturen. Sammen med kolleger og samarbejdspartnere giver hun deltagerne en status på byudviklingen i Ørestad Syd.

Repræsentanter for foreningen Asgers Have og den nystiftede Borgerforening Ørestad Syd er også med på turen. Pia Vannacci Elnif, der er sekretariatsleder i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad, fortæller om grundejerforeningernes arbejde med udvikling og daglig drift af byrum, parker og private fællesveje.

Stil spørgsmål

Alle deltagerne går turen sammen og undervejs vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål. Deltagerne får et headset, så alle kan høre godt, uden at de behøver at stå tæt sammen.

Der vil også være lidt mundgodt, da By & Havn byder på en sandwich fra den lokale café COBRA Cph.

Interesserede skal tilmelde sig på By & Havns hjemmeside senest fredag 6. maj kl. 14.

Seneste artikler

 

Fik du læst?