Borgere trætte af bilister der kører for stærkt

 

Nærpolitiet på Amager får løbende henvendelser fra borgere om, at der bliver kørt for hurtigt på strækninger i deres lokalområde eller at de af andre årsager ønsker, at politiet kommer ud og laver færdselskontroller. Det gør vi derfor jævnligt.

Bl.a. var lokale betjente mandag og tirsdag i denne uge ude ved veje, hvor vi hen over de seneste måneder har fået borgerhenvendelser om, at der af og til er udfordringer. De var bl.a. på Røde Mellemvej ved Urbanplanen.

Klip i kørekortet 

Der var heldigvis ingen bilister, der kørte for hurtigt mandag, men otte bilister fik mandag bøder og klip i kørekortet for benytte håndholdt mobiltelefon under kørsel, mens en bilist fik en bøde for ikke at bruge selen. Der blev desuden givet flere påtaler for forskellige mindre forseelser.

Ændrer på knallerter

Tirsdag fik to bilister bøder og blev sigtet for bl.a. at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, og tre fik bøder for at have lavet ulovlige ændringer på deres knallerter (f.eks af  motoren).

”Vi sætter pris på henvendelser fra borgere, når de oplever vedvarende udfordringer i deres lokalområde – f.eks. med høj fart eller andre trafikforhold – så har vi ofte mulighed for at sætte ind,” siger leder af nærpolitiet på Amager, Bjarke Alberts.

Seneste artikler

 

Fik du læst?