Stort kræmmermarked i Dragør i weekenden

Der venter tre festlige dage, når Dragør Marked juni holder årets store kræmmermarked fra fredag 10. juni og til og med 12.  juni.

Så er der kræmmermarked i Dragør.

Af Lene Dam Jørgensen

Fra fredag 10. juni og til og med søndag 12. juni holdes årets store kræmmermarked ”Dragør Marked” på Fælledvej 61. Der er 500 kræmmere på kræmmermarkedet, hvor der kan købes forskellige spændende ting og sager. Der er nok at gå på jagt efter.

Der kan købes antikviteter, retromøbler og tøj. Alt er både nyt og gammelt.  På kræmmermarkedet er der også Tivoli, mad og boder.  Derudover er der børneunderholdning med
Frede Frost. Han er en børnefigur, der går ind for sikkerhed i trafikken. Han kan bedst li’, at det hele skal gå hurtigt – men aldrig uden sin cykelhjelm. Og så kan Frede også synge og danse.

Folkemusik i teltet

Der er også musik for i det store irske telt med forskellige musikere. Her kan høres god hyggelig folkemusik. Der serveres kolde drikke og god stemning til de musikalske toner.

Fredag og lørdag har kræmmermarkedet åbent fra kl. 10.00 til 23.30, og på den sidste dag har markedet åbent fra kl. 10 til 18. Det er gratis at komme på Dragør Marked.

Der må ikke medbringes egen mad og drikke på pladsen. Det anbefales, at gæsterne har kontanter med til parkering og til købe på pladsen. Der kan hæves kontanter i informationen med Dankort.

Fik du læst?