Genbrugsplads i Dragør genåbnet

Amager Ressourcecenter genåbnet som ny og moderne genbrugsplads og tale af med borgmestertale af Kenneth Gøtterup

Dragør Genbrugsplads – genåbnet

 

Dragør Genbrugsplads er blevet og på genåbningsdagen havde Amager Ressourcecenter (ARC) inviteret Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, til at holde tale.

Genbrugspladsen er blevet udvidet og optimeret, så det er lettere at komme af med de gamle mursten fra byggeprojektet, med haveaffaldet fra hækkeklipningen, med flaskerne, kartoner og papkasser fra weekendens fødselsdag og med de forskellige ting, som er til overs og kan lande på ”byttehylden” på pladsen.

Helt ny genbrugsplads

”Faktisk er det ikke bare en genåbning i dag. For vi står nu med en ny og moderne genbrugsplads, som kan noget helt andet og mere end den tidligere plads. Derfor fristes jeg også til at sige, at vi fejrer indvielsen af en helt ny genbrugsplads til glæde for os alle i Dragør. ”, sagde Kenneth Gøtterup i sin tale.

Den seneste renovering er slutningen på en længere ombygning, hvor skrot nærmest er blevet til slot. Borgmester Kenneth Gøtterup glædede sig over genbrugstanken i forbindelse med renoveringen.

Den nye bygning

”Faktisk har vi genbrugt nogle dele af den gamle mandskabsbygning i den nye flotte bygning,” sagde borgmesteren.

ARC og genbrugspladsens medarbejdere blev også takket og rost. Affaldssortering handler rigtig meget om vaner, og i den forbindelse sagde Kenneth Gøtterup, at han selv syntes, at det var svært i starten. Både da genbrugspladsen afskaffede ”småt brændbart” og også i forbindelse med deres egne sorteringer derhjemme.

”Men jeg må også erkende, at det netop handler om vanerne og lidt forberedelse. Og her har I som medarbejdere på genbrugspladsen været rigtige gode,” sagde borgmesteren.

Højt serviceniveau

Borgmester Kenneth Gøtterup sagde også i sin tale:

”I har med et smil og glimt i øjet vejledt os borgere på den gode måde, så vi har følt os hjulpet. Altid med venlighed og imødekommende. Og det har ikke kun været i denne fase, men generelt at vi oplever en høj service. Det skal I på pladsen og ARC som organisation have en stor tak for.”

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?